Baggrundsstråling: Er vi hele tiden udsat for, ioniserende stråling. Den skyldes dels radioaktive stoffer i jorden og i vore boliger dels, at Jorden hele tiden fra verdensrummet rammes af en gennemtrænende ioniserende stråling, som kaldes for kemisk stråling. Den stråling, vi således hele tiden bliver udsat for, kalder vi for baggrundsstråling. Den danske befolkning modtager mellem 2 og 20 millisievert pr. år i baggrundsstråling. Baggrundsstrålingen varier efter hvor man bor i landet.
Alfastråling: Er små positive ladede partikler. Det er imidlertid ikke muligt med apparater, vi har i skolen, for en alfapartikel, er næsten 8000 gange tungere end en elektron, alfastråling kan nemt bremses af et stykke papir eller af nogle få cm luft. Min gruppe undersøgte bl.a. en røgalarm, vi adskilte den, fjernede vi pladen med den radioaktive isotop fra runde perforerede metalkasse. Vi holder pladen med isotopen ca. 0,5 cm fra geigertællerens tællerrør og konstaterer, at der udgår en kraftig stråling fra det radioaktive stof. Hvis vi nu holder et stykke papir mellem isotopen og tællerrøret, bliver geigertælleren næsten tavs som tegn på at det er en alfastråling.
Betastråling: Er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner. Elektronernes hastighed kan nå 99 % af lysets hastighed, og strålingens rækkevidde er op til 3 m i luft eller 4 mm i væv. Jeg har ikke lavet noget forsøg men kan fortælle med det, de andre har lavet, at betastråling er betydeligt mere gennemtrængende end alfastråling, men den kan dog standes af en bog eller en tynd metal plade.
Det er gratis at oprette en konto