Den ægyptiske inspiration er tydelig - og forskellene er lige så tydelige.
Mennesket afbildes frontalt, d.v.s. at der ikke er bevægelse i det afbildede menneske.
Betragteren og skulpturen står med fronten mod hinanden. Linjerne er rolige, mest lodrette, men også vandrette og diagonale.
Hovedreglen er at mandeskulpturen er lidt over naturlig størrelse, mens kvindeskulpturen er lidt under.
Manden: Kriger og sportsmand. Derfor vises han nøgen. Der vises muskler, og de vigtige legemsdele er fremhævede. Fællesbetegnelsen for de arkaiske nøgne mandestatuer er kouros: Ung mand.
Kvinden: Hun er påklædt i fint tøjder viser status. Billedhuggeren lægger et stort arbejde i detaljerne i tøj, hår og smykker. Kroppen er ret maskulin. Fællesbetegnelsen for de arkaiske kvindestatuer er kore: Ung kvinde
Frontale
Stift smil (arkaisk smil)
Ene ben fremskudt (ofte venstre)
Ofte dårlige proportioner
Mandelformede øjne, langt stiliseret hår
Meget simple muskeltegninger
Mangler udtryk i ansigtet
statiske
Klassisk tid:
Tidlig klassisk tid: Søgen efter bevægelse. Det er bevægelse i kroppen der er tale om, d.v.s. drejninger og skridtstillinger. Det er ikke sikkert, den afbildede figur udfører en handling, men kropsbevægelsen viser at figuren har gjort det eller skal til at gøre det.
Den bevægelse kunstnerne stræber efter hedder kontrapost: Vægten ligger på det ene ben med deraf følgende hældninger og drejninger af kroppen.
Det er gratis at oprette en konto