De var ankommet til lejrskolen. Efter en dødssyg cykeltur på næsten to timer. I regnvejr. De fik en halv-time til at indrette sig på deres værelser. Derefter skulle alle mødes nede i spisesalen, for at få noget aftensmad. Det var blevet sent. Midt under aftensmaden hørte de lyden af en bil, der kom kørende forbi. De to 14-årige drenge, Kaj og Bent, troede selvfølgelig at det var politiet, der var kommet for at anholde dem. På grund af et lille indbrud de havde lavet i en lille villa. De fandt aldrig ud af om det var en politibil, for den stoppede ikke. Efter maden, skulle de, der ikke skulle vaske op efter aftensmaden, mødes nede foran huset. De skulle ud og gå en tur i skoven. I samme øjeblik kom Bent og Kaj i tanke om, at det var i denne her skov, de havde gemt tyvekosterne fra indbruddet. Bare de ikke fandt dem, for de skulle ikke gå på stien. De skulle se om de kunne finde nogle natdyr. Både Bent og Kaj skulle slæbes med ud i skoven, for de ville ikke med. Det var der en grund til. Den var, at det regnede. Men til sidst blev de overtalt til at tage med. Eller rettere sagt: De blev tvunget til at tage med. Da de kom tilbage fra turen var politiet ude foran huset. De snakkede med dem der skulle vaske op efter aftensmaden. Kaj og Bent kunne ikke høre hvad de snakkede om, men de hørte deres navne blive nævnt. De lod som om intet var hændt, og gik tættere på. Da de kom helt over til politiet, stoppede den ene betjent dem, og spurgte: ”Hvor har I været for 10 dage siden?” De stod tavse et øjeblik, og undrede sig. Det var nemlig 15 dage siden de havde begået indbruddet! Men de lod som ingenting, og sagde at de havde været sammen med hinanden, hvilket de også havde været. Betjenten kiggede mistænksomt på dem, og sagde at de begge skulle en tur ned på politistationen. På vej til politistationen kom Bent i tanke om, at der havde været indbrud hos en af deres skolekammerater for 10 dage siden. Både Kaj og Bent havde været hjemme ved kammeraten den dag. Bent spurgte betjenten hvorfor de skulle med ned på stationen, og han svarede at det var fordi de var mistænkt for at have begået indbrud. Nede på stationen ringede betjenten først hjem til Kajs forældre uden at sige noget om, at han var fra politiet. Han spurgte hvor Kaj havde været. Kajs mor havde svaret at han havde været hjemme hos Bent. Det undrede betjenten sig lidt over. Derefter ringede han til Bents forældre. Bents far svarede de havde været sammen hele dagen. Efter telefonopkaldene blev Bent og Kaj kørt tilbage til lejrskolen, hvor alle kammeraterne spurgte hvad der var sket. Dem, politiet havde snakket med, vidste heller ikke hvad der var sket. De havde kun sagt at Bent og Kaj var med ude og se på natdyr. Kaj og Bent fortalte hele klassen hvad der var sket. Grunden til at de var blevet mistænkt var fordi, man havde fundet deres fingeraftryk inde i det hus, hvor indbruddet havde fundet sted for 10 dage siden. Klasselæren var den der undrede sig mest, for normalt var Kaj og Bent nogle gode drenge.
Det er gratis at oprette en konto