Det er varmt i dag, jeg står her ved vinduet i klasseværelset og nyder brisen, det kommer ind gennem det åbne vindue. Alle mine elever render rundt derude i skolegården, de har hele livet for sig. Mit liv her på skolen er snart slut, jeg skal på pension og jeg kommer til at savne dem alle.
Jeg har været lærer her i en menneskealder. Jeg har set de små unger vokse op, tage deres uddannelse blive gift og fået børn. Mange af de børn der er her i dag, er børn af nogle af mine gamle elever. Det er lidt sjovt at tænke på. Jeg elsker mit arbejde. Alle de børn giver mig så meget, deres gode humør, latter, tristhed og deres forventninger. Den følelse jeg har haft, med at hjælpe de unge mennesker i gang med livet, er guld vær. Ingen kan nogen sinde tage dette fra mig.
Nu har jeg en ny tid for mig. Jeg skal hjem og gå. Jeg kan komme til at passe min have. Den har jeg forsømt igennem årene, der har ikke altid været tid til den. Der har været stile, der skulle rettes, emner der skulle forberedes og, så skulle der jo også være tid til at konen, og jeg kunne hygge os og slappe af. Vi skal også ud at rejse. Det er noget vi altid har drømt om, men aldrig rigtig haft tid til, men det har vi nu. Vi har i mange år ønsket at rejse til Afrika. Her vil vi bosætte os i et par år, og være med i frivilligt hjælpe arbejde med fattige børn. Så heldigvis vil der stadig være, fyldt med børn i mit liv. Det vil blive anderledes, men disse børn har jeg altid tænkt på. Herhjemme kommer alle børn i skole, men i Afrika kommer de kun i skole hvis forældrene kan undvære deres arbejdskraft. For at gøre en forskel, er man nød til at rejse derned. Det er en ny udfordring i mit, og min kones liv, men det er noget vi er sammen om og vi glæder os.
Det er gratis at oprette en konto