Her ligger jeg med min sorte yndlingstrøje under hovedet. Det er en lun sommernat. Duggen har for længst lagt sig. Jeg ligger i det mørkegrønne græs ude i haven. Fuglene er tavse. Dette er bare en stille sommernat. Mit ansigt er rettet op mod stjernerne. Op mod den hvide himmel. Stjernerne lyser den op. Stjernerne gør himlen levende. De giver den en form for personlighed. De giver den udseende og charme. De gør den til noget helt specielt. Himlen er vel egentlig et sted for alle tanker og historier. En stor tavle med plads til alle de meninger, tanker og indfald vi har eller får. Til de forhåbninger vi muligvis går rundt med. Alle stjernerne har hver især noget at fortælle, noget at sige, men de siger kun noget, hvis man vil høre det. Nogle de måske betyder noget for. Hver enkelt stjerne på himlen har en betydning.
For mig betyder stjernehimlen, et sted hvor man kan kigge op og håbe. Et sted hvor man kan tro. Det er et sted uden forpligtelser. Man har ingen at skulle forholde sig til, ud over sig selv. Der er ingen, der forventer noget af en. Himlen virker så stor og rumlig, fordi den netop ikke behøver noget af dem, der kigger på den, men bare lader sig se på. Den kan bare være til.
Det er gratis at oprette en konto