New Zealand

Den?kompetencemåling?og?-vurdering,?der?gennem?de?senere?år?har?foregået? i?New?Zealand?er?interessant?som?sammenligningsgrundlag?for?Danmark,? fordi?New?Zealand?på?en?række?punkter?ligner?Danmark,?f.eks.?mht.?befolkningsstørrelse?og?erhvervsstruktur,?medens?New?Zealand?på?en?række?andre? punkter?er?forskellig?fra?Danmark,?bl.a.?som?en?del?af?the?British?Commonwealth?of?Nations?og?landets?historie,?kultur?og?politik. I?New?Zealand??ndes??ere?systemer?og?fremgangsmåder?til?kompetencemåling? og?-vur?dering.?Disse?systemer?er?meget?forskellige,?men?der?eksisterer?sammenhænge?og?udvekslinger?mellem?dem.?Tre?systemer?til?kompetencemåling? og?-vurdering?skal?behandles?her:? •? The?New?Zealand?Quali?cation?Framework?(NZQF)? •? National?Certi?cate?of?Educational?Achievement?(NCEA)? •? Anerkendelse?af?uformel?læring?(Recognition?of?Prior?Learning)?(RPL)? I?fremstillingen?her?er?der?lagt?vægt?på?de?to?førstnævnte,?idet?NCEA?i?hele? sin?opbygning?er?nært?beslægtet?med?NZQF.?NCEA?dækker?–?i?forhold?til?NZQF? –?det?mere?snævre?område:?kompetencer?der?primært?er?udviklet?inden?for? formelle?uddannelsesinstitutioner,?fra?grundskole?til?højere?læreanstalter.? NZQF?er?det?nationalt?dækkende?og?overordnede?system,?som?de?to?andre? systemer?kan?forbindes?med?i?form?formelle?godkendelser?af?kompetencer? (credits).1?? NZQF?og?RPL?–?i?den?udvalgte?udformning?–?er?to?ekstremt?forskellige?systemer? til?kompetencemåling?og?-vurdering,?idet?førstnævnte?er?en?absolut,?direkte? og?fragmenteret?metode,?hvor?en?speci?k?præstation?sammenlignes?med?en? absolut?standard?(standard?unit),?medens?sidstnævnte?metode?drejer?sig?om? en?styret?selvevaluering?kombineret?med?faglig?vejledning?og?kan?siges?at? være?en?indirekte?metode?til?kompetencemåling?og?-vurdering?og?samtidig? en?re?eksiv?læreproces.?I?fremadrettede?policy-redegørelser?fra?New?Zealands? undervisningsministerium?er?der?spæde?tegn?på?en?revurdering?i?retning?af,?at? det?meget?omfattende?og?speci?cerede?NZQF-system,?der?indholdsmæssigt?er? direkte?relateret?til?speci?kke?erhvervskompetencer,?på?længere?sigt?ikke?anses? for?at?være?optimalt?og?tidssvarende?og?måske?står?for?fald?som?en?uhensigtsmæssig?metode?til?kompetencemåling?i?videnssamfundet.?I?stedet?formuleres? nye?og?bredere?begreber?som?“almene?kompetencer”?(generic?skills),?der?vil? kræve?nye?og?andre?målemetoder,?der?ikke?er?udviklet?endnu.

Indledning

New?Zealand?har?særegne?karakteristika,?der?giver?landet?særlige?vilkår?og? rammer?mht.?politik?og?udvikling?inden?for?det?pædagogiske?felt.?Her?fremhæves?forholdene?størrelse,?beliggenhed,?økonomisk?struktur?og?politisk?&? kulturel?udvikling?(CERI/CD,2001,4).?New?Zealand?har?således?både?særegne? træk,?men?ligner?også?samtidig?Danmark,?et?forhold?der?gør?landet?interessant? at?inddrage?i?denne?sammenhæng.

1

?Credit:?se?afsluttende?afsnit:?De?nitioner?af?fagbegreber.

new?zealand?-?landerapport?·?3

New?Zealand?ligner?Danmark?mht.?indbyggerantal,?idet?der?er?3.8?millioner? (Danmark:?5.5),?der?imidlertid?er?fordelt?på?et?landområde,?der?er?ca.?8?gange? større?end?Danmark.?Landet?er?således?karakteriseret?ved?en?lav?befolkningstæthed. Selv?om?vores?samfund?i?dag?er?præget?af?global?kommunikation,?hvor?transmission?af?digitale?informationer?sker?øjeblikkeligt,?må?landet?karakteriseres? som?isoleret.?Med?tre?timers??yvetid?til?nærmeste?naboland?er?der?barrierer? mht.?udveksling?af?informationer,?ideer?og?mennesker.?Hermed?en?markant? forskel?fra?Danmark.? Økonomisk?struktur New?Zealands?økonomi?er?i?høj?grad?baseret?på?primær?produktion?og?landets? service?sektor?er?veludviklet,?men?landet?har?ikke?en?betydelig?industriel?sektor.?På?disse?områder?er?der?en?høj?grad?af?lighed?med?Danmark. Idet?uddannelse?politisk?i?udpræget?grad?ses?som?motor?for?landets?økonomi? og?erhvervsstruktur,?er?det?interessant,?at?New?Zealand?og?Danmark?ligner?hinanden?meget?på?disse?punkter.?Kurverne,?der?angiver?udviklingen?fra?1984?til? 2000?i?bruttonationalproduktet?pr.?indbygger,?følger?således?meget?hinanden,? dog?sådan?at?Danmark?ligger?højest,?og?afstanden?mellem?Danmark?og?New? Zealand?forøges?væsentligt?i?nævnte?periode?(Asp,?J.,?2001,?s.?7). Erhvervsstrukturen?i?de?to?lande?ligner?ligeledes?hinanden,?hvilket?fremgår?af? nedenstående?oversigt,?der?angiver?andel?af?produktion?for?tre?hovedkategorier?af?erhverv:

? Primære?erhverv:? Landbrug,??skeri,?skovbrug,?miner Sekundære?erhverv:?? Produktion?(industri,?bygge?og?anlæg) Tertiære?erhverv:?Handel,?service?mv.? New?Zealand? 8.5? 22.1? 65.4? Danmark 4.9 23.2 71.9

Landet?har?få?råstof-ressourcer.?Landet?er?hermed?i?ekstrem?grad?underlagt?og? afhængig?af?strømningerne?på?det?globale?marked. Tidligere?har?eksport?af?relativt?uforarbejdede?landbrugsprodukter?udgjort?det? væsentligste?økonomiske?grundlag?for?landet,?der?indtil?starten?af?1980’erne? har?været?økonomisk?velstående,?og?i?økonomisk?og?velfærdsmæssig?henseende?har?New?Zealand?indtil?dette?tidspunkt?af?mange?været?anset?for?en? mønsterstat. I?1980’erne?og?1990’erne?kom?skiftet?mod?det?postindustrielle?samfund,? hvor?de??este?mennesker?ansættes?i?service-sektoren.?Der?sker?en?forøget? forandringshastighed?i?teknologi?og?en?øget?integration?i?det?internationale? marked.? Alt?dette?udløser?krav?om?en?højtuddannet?arbejdsstyrke,?der?ikke?umiddelbart?kan?imødekommes?af?det?eksisterende?uddannelsessystem. Politisk?og?kulturel?udvikling Det?centrale?i?denne?sammenhæng?er?udviklingen?af?et?samfund?med?et? sikkert?velfærdsgrundlag?mod?et?stærkt?markedsorienteret?system,?med?betydelige?gennemslag?i?den?pædagogiske?sektor. I?1980’erne?kommer?landet?i?alvorlig?økonomisk?krise.?Landet?forsøger?at? tilpasse?sig?den?internationale?udvikling,?og?har?bl.a.?optaget?nye?informa-

new?zealand?-?landerapport?·?4

tions-?og?kommunikationsstrategier?i?forbindelse?med?videnssamfundets?udvikling.?Denne?teknologi?er?særdeles?vigtig?for?at?overvinde?barrierer?fra?den? geogra?ske?afsideshed. I?bidraget?til?OECD’s?DeSeCo?projekt?fra?New?Zealands?Undervisningsministerium2?(De?nition?and?Selection?of?Competencies)?fastslås?det,?at?en?fremtidig? økonomisk?levedygtighed?må?baseres?på?en?tankegang,?der?er?åben?for?nye? muligheder.?New?Zealand?vurderes?til?at?være?–?eller?blive?–?en?iværksætter? kultur,?hvor?den?konkurrencemæssige?styrke?ligger?i?at?anvende?teknologisk? innovation.?Man?kan?slutte?sig?til,?at?væsentlige?kompetencer?ligger?inden?for? områderne?strategisk?samfundsudvikling,?handel,?det?sociale?felt?og?uddannelse. New?Zealand?står?altså?fra?midten?af??rserne?i?en?situation,?hvor?der?foreligger?meget?store?behov?for?en?veluddannet?kompetent?arbejdsstyrke,?der? reelt?ikke?eksisterer.?Samtidig?har?landet?på?dette?tidspunkt?ikke?et?udbygget? system?–?i?uddannelsesinstitutioner?og?på?arbejdspladser?–?til?kompetenceudvikling,?hvilket?bringer?landet?i?en?alvorlig?situation.?Det?er?tydeligt,?at?kompetenceudvikling?bliver?knyttet?sammen?med?landets?økonomiske?og?sociale? udvikling.?Kompetenceudvikling?bliver?anset?for?at?være?et?væsentligt?middel?i? denne?henseende.?Hermed?bliver?kompetencevurdering?også?fundamental,?og? dagsordenen?sat:?kompetenceudvikling?er?et?væsentligt?middel?for?landet?til? at?konkurrere?globalt?og?til?at?realisere?sine?nationale?mål?mht.?økonomisk?og? social?udvikling. New?Zealands?politiske?situation?i?de?sidste?årtier. New?Zealand?blev?op?til?1984?ledet?af?en?konservativ?regering.?Som?nævnt? er?1984?et?skelsættende?år,?hvor?den?neoliberalistiske?reformproces?blev?sat?i? gang?for?at?sætte?gang?i?økonomien. Før?reformprocessen?blev?sat?i?gang?var?New?Zealand?et?velfærdssamfund,?der? kunne?sammenlignes?med?de?skandinaviske?lande.?Der?var?regulering?gennem? statslige?virksomheder?i?en?betydelig?række?sektorer.? I?perioden?1984?til?1990?styres?landet?af?partiet?Labour,?der?lider?et?massivt? nederlag?ved?valget?i?1990.?Herefter?ledes?landet?af?Det?nationale?parti?(et? højre?parti)?til?1999,?hvor?en?Labour?alliance?regering?træder?til. Reformprocessen?–?Det?New?Zealandske?eksperiment?–?er?et?nyliberalistisk? eksperiment,?der?starter?under?en?Labour-regering.?Mottoet?kan?siges?at?være:? Al?magt?til?markedet.?Dog?i?første?omgang?ikke?på?arbejdsmarkedet.?Det?blev? gjort?af?den?efterfølgende?konservative?regering,?hvor?principperne?udfoldes? og?realiseres?på?arbejdsmarkedsområdet.?De?politiske?kræfter?arbejdede?i? retning?mod?en?minimalstat.?Den?statslige?intervention?mindskes?inden?for? næsten?alle?områder?i?samfundet.?Fra?1990?tager?decentralisering?i?det?offentlige?(f.eks.?inden?for?folkeskoleområdet)?og?privatiseringen?fart,?med?det? Nationale?parti.?Fra?1990?til?1993?bliver?der?indført?brugerbetaling?bl.a.?på? uddannelse,?og?der?bliver?indført?forskellige?former?for?“frit-valgs”-modeller? inden?for?uddannelse.?På?9?år?skifter?New?Zealand?fra?at?være?en?af?de?mest? regulerede?økonomier?i?OECD?til?at?være?en?helt?liberal?økonomi?med?en?liberalistisk?minimalstat?(Asp,?2001). Fra?1999?prøver?Labour?at?vende?udviklingen,?men?påvirker?reelt?ikke?udviklingen?meget.?Asp?beskriver?udviklingen?med?reformprocessen?fra?1984?således:?

2

?Se?litteraturlisten?under?forfatteren?Kelly,?F.

new?zealand?-?landerapport?·?5

”Mod?markedet,?og?delvis?tilbage?igen”.?(Asp,?2001,?s.?22?og?25). De?økonomiske?resultater?af?reformprocessen?kan?diskuteres?og?vurderes?forskelligt,?men?klart?er?det: •? At?fordelingen?af?indkomster?bliver?markant?skævere.? •? 17?år?senere?(end?1984)?er?der?en?højere?ledighed.?Den?gennemsnitlige? ledighed?er?steget?markant?siden?1988. •? Det?new?zealandske?samfund?er?blevet?meget?individualiseret?og?kommercialiseret. New?Zealand?står?i?en?situation,?hvor?politikerne?tager?OECD’s?ord?til?efterretning:?en?veluddannet?og?faglært?arbejdsstyrke?er?en?grundlæggende?faktor? for?økonomisk?succes?og?sikring?af?en?høj?levestandard. På?baggrund?af?denne?politisk-økonomiske?situation?og?udvikling?bliver? kompetencemåling?og?-vurdering?særlig?vigtig?som?et?integreret?element?i? en?uddannelsesmæssig/pædagogisk?strategi?i?relation?til?den?økonomiske?og? sociale?udvikling?i?landet.?Arbejdsmarkedet?har?brug?for?at?kunne?modtage?en? velkvali?ceret?arbejdskraft,?og?godkendelse?af?realkompetence?tænkes?at?ville? motivere?–?især?personer?med?kortvarig?eller?ingen?formel?uddannelse?–?til? kompetenceudvikling.

1.?Lovgivning?på?området?kompetencevurdering

Lovgivning?om?kompetencemåling?og?-vurdering??ndes?i?forskellige?love?og? policy-erklæringer,?der?bredt?drejer?sig?om?udvikling?af?uddannelse?og?erhverv? og?opbygningen?af?et?institutionsapparat?på?området. Deeks?&?Rasmussen?anfører?en?række?punkter?inden?for?uddannelses-?og? arbejdsmarkedspolitikken,?der?har?fremstået?som?væsentlige?politiske?kon?iktpunkter,?og?som?sådan?forhold?som?lovgivningen?må?forholde?sig?til: •? Hvilken?rolle?skulle?regeringen?have,?som?regulerende?og??nansierende? myndighed? •? I?hvilket?omfang?skal?uddannelse?være?et?arbejdsgiver?anliggende? •? Vægtningen?af?skoleuddannelse?over?for?arbejdspladslæring. •? Hvilken?rolle?skal?det?offentlige?og?brancheorganisationerne?Industry? Training?Organizations?(ITO’s)?have,?mht.??nansiering?og?funktioner.? (Deeks?&?Rasmussen,?2002). Regeringen?fastlægger?de?erhvervsfaglige?uddannelser?(Industry?training)?som? overvejende?et?arbejdsgiveransvar?(Deeks?&?Rasmussen,?2002).? Dette?sker?ved?at?tildele?ITO’erne?betydelig?ind?ydelse?gennem?varetagelse?af? en?række?vigtige?funktioner.? Denne?vurdering?er?samstemmende?med?den?vurdering,?som?Holford?giver? (Holford?et?al.,?2002,?s.?174):?Lærlingeordningen?er?blevet?undergravet?og?de? enkelte?erhvervsvirksomheder?er?for?små?til?at?løfte?uddannelsesopgaven.? ITO’erne?er?magtfulde?organisationer,?der?lovgivningsmæssigt?er?funderet?i? The?Industry?Training?Act?fra?1992: ”Its?underlaying?premise?was?the?view?that?training?must?be?“industry?led”?Through?narrow,?self-de?ned?Industry?Training?Organizations?(ITO’s)?that?set?skill?standards,?organize?the?delivery?of?train-

new?zealand?-?landerapport?·?6

ing?and?arrange?for?the?monotoring?of?training?and?the?assessment? of?trainees.?(Holford?et?al,?2002,?s.?174). Med?ovenstående?er?der?givet?garanti?for?en?begrænset?mulighed?for?offentlig? intervenering,?hvilket?er?et?grundlæggende?element?i?den?fremherskende? markeds?loso?.? Arbejdsgiverne?kan?gennem?ITO’erne?have?betydelig?ind?ydelse?på?uddannelsesimplementeringen.?Tilsvarende?bliver?den?ind?ydelse?begrænset,?som? de?traditionelle?uddannelsesudbydere?(polytechnics,?training?providers)?har.? (Deeks?&?Rasmussen,?2002). Den?nye?strategi?for?erhvervsuddannelser?bliver?introduceret?med?“The?Industry?Training?ACT”?i?1992,?der?fremstår?som?hjørnestenen?i?lovgivningen?på? erhvervsuddannelsesområdet.?The?Industry?Training?Act?havde?som?intention? at?facilitere?en?tilgang?til?erhvervsuddannelser,?der?var??eksibel,?responsiv?og? præget?af?ensartethed. Vigtige?nøglekomponenter?er?(Deeks?&?Rasmussen?2002,?s.?102).? •? Skabelsen?af?ITO’s?(Industry?Training?Organisations)?som?grundelementer.? ITO?er?en?af?de?mest?ind?ydelsesrige?institutioner?i?feltet?der?udgøres?af? relationen?mellem?arbejdsmarkeds-?og?uddannelsesforhold?i?New?Zealand •? Introduktion?af?et?bred?de?nition?af?“erhverv”?(industry),?der?tillader? mange?og?forskellige?ITO’s.?Erhvervslivet?vurderes?i?mange?fremstillinger? som?den?væsentligste?bruger?af?uddannelserne.? •? ITO’erne?skal?administrere?og?lægge?rammerne?for?uddannelse?i?overensstemmelse?med?industriens?behov •? Uddannelsesforløb?inkluderer?en?kvalitetsstyring,?en?styring?ved?hjælp?af? kompetencemåling?(”training?standards”)?og?kontrol?af?lærernes?kvalitet.? Hermed?forbindelsen?til?systemet:?National?Quality?Framework: •? ITO’s?“training?standards”?skal?matche?med?the?National?Quali?cation? Framework?(NQF). •? Finansieringen?af?uddannelse?skal?i?det?væsentlige?komme?fra?erhvervene. •? Institutionen?The?New?Zealand?Quali?cation?Authority?(NZQA)?har?ansvaret? for?udvikle?systemet?NQF. Idet?The?Industry?Training?Act?fra?1992?er?den?væsentligste?lovgivning,?der? kan?peges?på?inden?for?det?foreliggende?problemfelt,?er?det?væsentligt?at? fremhæve,?at?denne?lovgivning?afgørende?bryder?med?den?tidligere?tradition:? trepartsstrukturen?bag?uddannelse?og?undervisning.?Med?den?nye?lovgivning er?uddannelse?og?undervisning?ikke?mere?baseret?på?samarbejdet?mellem?arbejdsmarkedsparterne:?regering,?arbejdsgiverorganisationer?og?fagforeningsorganisationer.?ITO’s?ejere?er?arbejdsgiverorganisationerne,?der?også?økonomisk?støtter?ITO’s?programmer.?Fagforeninger?er?kun?repræsenteret?i?40%?af? ITO’s?(Holford?et?al.?1998,?s.?176). Hvad?angår?oprettelse?og?formel?godkendelse?af?vigtige?institutioner?på?området,?skal?følgende?fremhæves: •? Skill?New?Zealand3?dannes?under?“The?Education?Amendment?ACT?1990.? Dets?lovgivningsmæssige?mandat?ligger?i?“The?Industrial?Training?ACT? 1992”?og?“The?Modern?Apprenticeship?Training?ACT?2000”.