Retoriske appelformer: logos, patos, etos

- Appelerne

- Retorikken

- Argumentationen

- Undersøgelser

- Tal, kilder, undersøgelser

- Fremmedord

- Følelse

- Patos

- Ytring

- Underholdende momenter

- Sprogbruget

- Budskab

Jo bedre underbygget en argumentation, er desto mere logosappellerende er den.

Henvise til undersøgelser- vær så faktuel som muligt - det styrker dit logos

Dårlig logos er ikke så stærk dokumentation

Ex. på logosappel – Man skal købe økologisk, fordi undersøgelser viser, at det er godt for miljøet.

Udsagnet – økologisk kød, er det samme som almindeligt kød er også logosappellerende udsagn, men dets sædvanlighed ligger på et lille sted, og du vil sagtens kunne tilbagevise påstanden.

Det gæller først og fremmest om at, gøre det der høre til naturvidenskabelige.

Tal, kilder, undersøgelser, henvisninger er logosappellerende. Ting der kan oplyse om andre ting.

Appellen kan tilsyneladende også være logosappellerende.

For at virke logosappellerende, skal man bruge fagudtryk og fremmedord .

Hvis disponeringen er klar og let af følge, understøttes den logos.

Ordet ”alvorlig sygdom” er patosappelerende for modtageren.

Punktopsætning kan virke logosappellerende, både skriftligt og mundligt.

Patos handler om appellen til modtagernes følelser.

Patosappellen er nødvendig for bruge for at forstå et problem. Hjælper det faktuelle i at forstå.

Levende gør det du fortæller.