Jeg må faktisk indrømme, at da jeg havde valgt at skrive om ”før jeg sover”, regnede jeg med, at mine ideér ville poppe op, fordi jeg tænker på enormt mange ting, før jeg sover. Men da jeg så sad med computeren, og ville til at taste løs, var min hjerne tom! Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg ikke har lyst til, at ”min hjerne står åben”. Dvs. at folk bare kan se i den, og derefter finde ud af alt det jeg tænker. Vil jeg ikke fortælle om alt det, jeg tænker, fordi jeg er bange for at blive udmyget? Er der personer som bare fortæller om alt, hvad de tænker? Eller er jeg den eneste, som kun fortæller en del af det, jeg tænker på? For så kender selv de nærmeste kun en del af [NAVN A], eller har de en fornemmelse på, hvad jeg tænker?
Er jeg god nok? Det spørgsmål kan jeg ofte stille mig selv, mens jeg ligger i min seng, og tænker på dagens begivenheder. Er der en grænse mellem god nok (bestået?) og ikke god nok (ikke bestået?)? Hvem er god nok? Alle personer har vel nogen gode sider og dårlige sider, men det er ikke altid, at man kan få øje på personens gode sider, eller er der nogle personer, som simpelthen ikke har nogle gode sider? Og er der nogle, som kun har gode sider? Det er sandelig godt, at vi alle er forskellige, fordi så tror jeg, at alle er gode nok. Nogle personer synes vel, at jeg er god nok, mens jeg i andres øjne er jeg ”dumpet”.
Det er gratis at oprette en konto