Kan man flytte skolen ud i naturen? Eller skal man hente naturen ind i skolen? Eller både - og?
Da jeg var yngre, gik jeg en overgang i en natur-børnehave. Vi boede på det tidspunkt på Nørrebro, så mine forældre mente nok, at det blege storbybarn trængte til frisk luft og smuk natur. Jeg husker kun ganske lidt fra de år, men jeg kan huske en stor, mørk bus og masser af varmt tøj, og jeg kan stadig mærke kulden, fugten og mudder i lange baner. Det blev ikke den helt store succes, og jeg gik der kun i et år, men jeg ved da, at der stadig findes mange skovbørnehaver i hele landet, så der må jo findes mennesker, der er glade for dem.
Men skovskoler?
Ja, vi holdt skovskole en uge i oktober. Med det jeg huskede fra skovbørnehaven inde i hovedet, cyklede jeg til Starup en tidlig mandag morgen med et træt smil. Jeg opholder mig ikke særlig meget i naturen, fordi det ikke interesserer mig. Når jeg er ude, er jeg for det meste på en fodboldbane, hvor jeg tilbringer meget af min tid. Det elsker jeg, og jeg elsker duften og synet af nyslået græs. Jeg elsker al slags vejr, når jeg er på en fodboldbane – sol, regn, sne og bæst. Men denne mandag skulle altså være anderledes, jeg skulle tilbringe en hel lang dag i skoven sammen med mine klassekammerater. Hvad var der nu med alle disse skovflåter og andet kryb?
Det er gratis at oprette en konto