Forældre er det vigtigste i starten af livet for en, man har brug for dem til alting. Man er fuldstændig afhængige af dem. Selvom man er sammen med dem hele tiden, kan man alligevel ikke undvære dem, specielt ikke når man skal i dagpleje, eller når man kommer helt hen til, hvor man begynder i børnehave. Tårerne triller ned af ens kinder, selvom man egentlig godt ved, at de kommer igen om nogle timer, føler man de er væk for altid. De bliver selv triste fordi man græder, men når vi er kommet over det, tænker de stadig på det og kan gøre det en hel dag. Forældre spørger ind til ting, man svare dem og så begynder man at snakke på livet løs.
Efter børnehaven kommer skolen, hvor man føler sig større. Alting er nyt og fremmed, man begynder at tænke selv og gør ting man ikke plejer at gøre. Bl.a. lektier. Man får nye kammerater og en hel anden omgangskreds. Man har stadig brug for forældre hele vejen igennem, de er stadig lige så store og man tror stadig de ved alt. Forældre er der stadig for en. Man fortæller forældre alt også selvom det ikke er godt.
Det er gratis at oprette en konto