Forældre er noget vi alle har tilfælles. Alle har et par, om det så er de bekymrende, de overbeskyttende, de forsvundne, de kærlige, de ligeglade, de travle, eller de stolte forældre. De er en del af vores hverdag, og de har været med til at gøre os til dem vi er i dag. Men vores forhold til dem ændrer sig med alderen.
Som små ser vi op til vores forældre. I vores øjne er de guder, der kan alt det vi ikke kan. Giganter der kan det ”umulige”. Deres ord er lov, og alt det de siger, er rigtigt. Vi ved at vores forældre vil gøre alt for os, og derfor føler vi os beskyttet, bare vi holder dem i deres store varme hænder. Det er trygt og rart. Som små er vi helt og komplet afhængige af vores forældre. Hvor de går, vil vi gå, og det de siger, siger vi. Vi er endnu bare tomme skaller, som snart skal ud i livet og fyldes op med viden, vi efterligner vores forældre med alt, da vi ikke ved bedre... endnu.
Årene flyver væk. Man bliver en ansvarlig teenager. Og interessen for forældre forsvinder så småt, for så træder vennerne i kræft, de har nemlig samme holdning til de samme ting som en selv, i modsætning til sine forældre.
Det er gratis at oprette en konto