Efterhånden som man bliver ældre, bliver de mere og mere besværlige. De vil bestemme alt og ved alt. De vil gøre det for ens eget bedste, bliver de ved med at sige hver gang, man er uenige med dem, men når man står i situationen, virker det ikke altid sådan. De vil bestemme, hvem man skal være sammen med, hvornår man skal i seng osv. Når de prøver at gøre noget godt for en, bliver man bare sur over, at det ikke er godt nok eller ikke lige passer en selv. Man har ofte store diskussioner med dem, tit og ofte over småting. Når man endelig gider at ”bruge” dem, så ved man også, at de er der og vil altid være der for en lige meget hvad. Jeg er sikker på, at alle på et eller andet tidspunkt har syntes, at deres forældre er dumme, åndsvage, pinlige eller noget andet. Det er i denne periode, man begynder at danne sine egne holdninger og meninger og det kan skabe store diskussioner. Det er ikke altid, man har de samme holdninger som ens forældre, da man måske mener at den er gammeldags. Den ene dag kan man elske dem så højt, men den næste dag syntes man måske, at de er strenge, fordi de måske har sat lidt grænser for hvad man må eller ikke må.
Det er gratis at oprette en konto