Vi mennesker bruger olie, kul og naturgas til at fremstille energi. Ved forbrænding af olie, dannes der svovldioxid og kvælstofoxider. Det er blandt andet nogle af de kvælstoffer, vi slipper ud i atmosfæren. Når svovloxid kommer i kontakt med de vandmolekyler der er i skyerne, dannes der svovlsyre eller salpetersyre. Når skyerne bliver for tunge, og regnen melder sin ankomst, regner det groft sagt med syre. Den del svovlsyre og salpetersyre der er i skyerne, bliver regnet ned over os.
Når syreregnen rammer jorden, bliver jorden sur. Syreregnen kan også være skyld i der bliver frigivet aliminiumioner, som er giftige for planterne. Syreregnen i sig selv er dog også giftig nok. Fx tager nåletræer mere skade end løvtræer, da de har deres nåle i flere år, hvor i mod løvtræer taber deres blade.
I Norge og Sverige er syreregn et stort problem, for deres søer og åer. Det er det blandt andet fordi deres undergrund ikke indeholder så meget kalk, som fx den danske gør. Det er derfor syreregn ikke er sådan et stort problem i Danmark, da kalken modvirker syrens skadelige virkning. Selvom vi i Danmark er heldige at vi har meget kalk, så påvirker syreregnen os stadig. I nogle søer er der mistet plantonarter. Der kan også ske det, at der kommer for mange brintioner i vandet. Derved frigives der tungmetaller fra søernes bunde.
Det er gratis at oprette en konto