Jeg har tit mærket længslen, den altoverskyggende længsel efter at komme ud i den friske luft. Ud af det varme lokale, væk fra sure lærere og lugtende madpakker.
Lige nu længes jeg faktisk efter den kolde, skarpe efterårsluft, som brutalt hamrer ind i hovedet når du træder ud af døren.
Den vækker dig, får dig til at tænke ”Wow!”
Jeg sidder alt for tit indenfor. Vi alle sidder alt for tit indenfor. Selvom man måske tænker ”Puuhaa, udenfor er der virkelig koldt, vi må hellere blive herinde”, så findes der næsten ikke noget bedre end at gå en tur i den kolde natur.
Turen bliver selvfølgelig efterfulgt af en stor kop varm kakao med flødeskum. Og mens man sidder der og varmer sig siger man: ”Der findes ikke nået bedre end en kop kakao efter en kold gåtur”.
Men er det kakaoen der er det bedste? Nu hvor man tænker over det?
For når man går derude, når jeg går derude, er hovedet frit og tankerne flyvske, de bevæger sig på kryds og tværs, og i alle retninger. Jeg føler mig så fri, så ubesværet, ved bare at gå og gå uden en bestemt kurs, mens tankerne vandrer derudad.
Man er fri for hverdagens stress, fri for at bryde hjernen med matematikkens problemer, fri for at spekulere på hvis tur det nu er til at tømme opvaskemaskinen. Man går bare der, fri for alle byrder.
Det er gratis at oprette en konto