Det var en sensommernat, det var sidste gang han så hende. Hun var så yndig og smuk.
Christine var den smukkeste pige han nogensinde havde set, hun var bedste venner med ham.
Hun kunne dog ikke se at han ønskede at være lidt mere imellem dem. Hendes hår var langt og blankt, også let når vinden pustede til hendes gyldne lyse lokker. Hendes mund var så dejlig, rød og perfekt. Hendes kinder var rosenrøde, og hænderne så små og spinkle. Huden var så ren og smuk som engle hud, og alle hendes bevægelser var så elegante og bløde.
De legede sammen hver dag. Klatrede i træer og udspionerede de voksne. De gemte sig også tit for Christines far. Christine boede hos hendes far, en stor, tyk mand med et kraftigt overskæg. Benjamin syntes, at hendes far virkede så kærlig og flink når han hele tiden ville kysse og kramme
hende. Derfor undrede han sig over at Christine ikke kunne lide sin far. Christines mor havde forladt dem da Christine var fem år. Christine ville også stikke af hjemme fra ligesom sin mor. Men hun turde ikke gøre det, hun skulle jo hjælpe til derhjemme. Hvad ville hendes far dog ikke sige til hende hvis han opdagede hende væk.
Det er gratis at oprette en konto