Da vi kom i 3. klasse, lærte vi i kristendom, hvordan os mennesker blev skabt på 6. dagen for jordens skabelse. Vi lærte hvordan gud først, skabte Adam, altså manden, og bagefter skabte han kvinden. Vi lærte også, om deres tid i paradiset, og om hvordan slangen lokkede dem til at spise af den eneste frugt i hele paradiset, de ikke måtte spise af. Lige præcis den historie, er det mon ikke et eksempel på at ligegyldigt hvor meget vi forsøger, vil vi aldrig nogensinde blive perfekte eller fejlfrie, og til enhver tid, kan vi blive fristet? Jeg vil godt indrømme, at jeg er heller ikke perfekt, jeg gør også nogle ting indimellem, som jeg fortryder senere. Men den del af livet, er vel bare uundgåeligt? Man kan sammenligne den historie, lidt med den hvor judas forråder Jesus. Jeg tror ikke at Judas, tænkte over konsekvenserne, for jeg tror ikke han ville gøre Jesus noget ondt med vilje. Han blev fristet, og det er vel helt almindeligt? Judas kunne selvfølgelig ikke sige nej til alle pengene, og fik på den måde Jesus slået ihjel. Jeg tror også på, at jo ældre man bliver, jo klogere bliver man også. Derfor tror jeg, at Judas også senere indså, han havde gjort noget helt utilgiveligt, og derfor valgte at begå selvmord. Det kan godt være at du tænker, at de fejl du og jeg plejer at lave. Ikke er helt så alvorlige, men det betyder ikke at så meget for følelsen af at blive svigtet, er rigtig ubehagelig og man føler sig nemt tilovers og mindre vigtig.
Det er gratis at oprette en konto