”Med eller uden sukker?” Spørger stewardessen. ”Med, tak” svarer jeg. Da jeg har fået min kaffe, sætter jeg den i kopholderen. Jeg plejer altid at tage sukker i derhjemme, så hvorfor ikke her? Den lille røde lampe oppe i loftet er stoppet med at lyse ser jeg, så jeg klikker min sele af. Der plejer at gå omkring fem minutter, efter vi er lettet, før man må tage selen af. Jeg er en ret erfaren passager på denne rute, fordi mit arbejde foregår dels i Sverige og dels i Danmark.
Af en eller anden grund kommer jeg altid til at sidde tæt på et lille barn som irriterer mig. I det hele taget hader jeg børn, men denne gang er det bare for meget. Vi er næsten lige lettet, og jeg er ved at eksplodere over den lille snothvalp, der sidder bag ved mig og sparker på mit sæde. I et raserianfald vender jeg mig om og begynder at råbe af ham. Snothvalpen bliver så skræmt, at han får et helt fortabt blik, ligeså hans far. En steward skynder sig hen til os for at dæmpe gemytterne, men af en eller anden grund bliver hans opmærksomhed fanget af noget andet. Han lægger sin hånd på min skulder med at fast og hårdt tag.
Det er gratis at oprette en konto