Analyse af 'Aftalt spil' af Ib Lucas

Analyse af Aftalt spil af Rikke Højlund NielsenUddraget af romanen Aftalt spil giver et billede af vor tids materialisme. I uddraget bliver spørgsmålet: ”om vi kan få penge nok til at blive lykkelige”, stillet af et naivt barn, som opfatter verden umiddelbart; den måde vores samfund rent faktisk fungerer på. I den litterære artikel gives en kort præsentation af forfatter og litterærhistorisk periode. Herefter analyseres karaktererne fra tekstuddraget, med henblik på senere at kunne beskrive deres forhold til penge. Fortolkningen tager også udgangspunkt i personernes forhold til penge, og de forhold bliver her sat i perspektiv, til det samfund vi lever i, i dag. Til slut benyttes et litterærhistoriske perspektiv til at forklare, hvorfor forfatteren har valgt, at personerne i teksten opfatter pengene, som de gør.Aftalt spil er en roman skrevet af den danske forfatter Ib Lucas i 1989. Ib Lucas blev født og voksede op i København. Han tog sin studentereksamen i 1965, og han fik en kandidatgrad i dansk og teatervidenskab i 1973. Herefter underviste han på Sankt Annæ Gymnasium i dansk og dramatik. Hans første novelle skrev han til en konkurrence i Politikken i 1979, hvor han vandt førstepræmien, og fik for alvor blod på tanden omkring sit forfatterskab. I 1981 udgav han, i samarbejde med Gyldendal, sin første novellesamling: ”Når virkeligheden flimrer”. Ib Lucas kastede sig senere ud i både romaner, fagbøger om ny dansk dramatik, tv-dramatik og filmmanuskripter.Perioden for Ib Lucas’ forfatterskab kaldes postmodernismen. Man kan finde postmodernistiske træk i litteraturen allerede fra midten af 20’erne, men postmodernismen, som det dominerende træk i litteraturen, ses først efter 2. verdenskrig, og bliver især tydeligt efter 1970’erne og det moderne gennembrud. De mest karakteristiske træk ved postmodernismen er værdinihilisme og opgøret med tidligere idealer. Opgøret med idealer ses i litteraturen som spørgsmål omkring livsværdier. Der bliver lagt op til diskussion, om de værdier folk har opbygget siden krigene, virkelig kan gøre folk lykkelige. Værdinihilismen kommer i litteraturen til udtryk, når forfatterne skriver om personer, der er distanceret i forhold til omverdenen og til sig selv. Værdinihilisme betyder at alle værdier er døde, og findes i det individbaserede samfund, hvor individet er i centrum. Det betyder at folk til at lægge afstand til hinanden, fordi de ikke længere har værdier som fællesskab, der holder dem sammen. Egoet fylder alt, og personerne bliver ligeglade med hinanden. De spejler ikke sig selv i andre længere og ender i sidste ende med at miste deres egen identitet – for vores identitet skabes ud fra, hvad andre mener om os. Så, hvis ingen længere mener noget om os, føler vi os ikke noget værd.Personerne i uddraget udgør en helt almindelig dansk kernefamilie i 80’erne. Mor og Far lever gladelig i 80’ernes samfund, hvor man gik til protester for at være en del af fællesskabet. I 80’erne gjorde man oprør for at opnå politisk korrekthed, hvor mindretallet gjorde krav på ligestilling. Det var i høj grad kvinder, men også etniske, seksuelle og kulturelle mindretalsgrupper som protesterede mod politisk uretfærdighed. Mor og Far lever et helt normalt liv, lige som alle de andre mødre og fædre i 80’erne. De klarer sig fint; de mangler ikke penge, men har heller ikke nok til at kaste om sig med dem. De lever et jævnt liv, og de er, uden at tænke for meget over livet, egentlig godt tilfredse.Martin, er ”en rigtig dreng”, som hans mor kunne have fundet på at sige. Martin går op i fodbold, hvilket ifølge hans far er en sund hobby [..”Det er sundt at spille bold”..]. Martins forældre støtter ham i, at hans umiddelbare opfattelse af glæde, er den rigtige. For at forstå Martin bedst, bør han sættes op overfor sin bror Alex, som er hans absolutte modstykke. Martin er spontan, og Alex er eftertænksom. Hvor Martin handler på sin umiddelbare lyst, har Alex en mere overvejende tilgang til tingene. Alex bliver, af sin mor og lærerne i skolen, opfattet en smule sær, fordi det ikke er normalt for 7-årige drenge, at give sig hen til at tænke, i stedet for at lege med deres brødre. Alex føler sig misforstået af sine forældre og lærere [..”Klasselæren havde sagt, at Martin var aktiv. Men at Alexander sad og sov i timerne. Det passede ikke, han sad og tænkte. Men det måtte man ikke gøre i skolen. Man skulle være aktiv”..]. Ydermere siger lille Alex, at de ting han har svært ved, ikke er det man lærer i skolen, men de ting han prøver at forstå om andre ting. Han forsøger sig med at gennemskue nogle større ting, f.eks., hvad meningen med livet er, og han irriterer sine forældre med sine spørgsmål, fordi han får dem til at indse, at selvom de er så meget ældre end den lille dreng, er de ikke meget klogere [..”Det er da ikke det der er meningen med livet, sådan bare at tjene penge, sagde hans mor. (Alex)Hvad er meningen med livet? (Mor)Det er… jaeh hvad skal jeg sige… det er at blive lykkelig […] (Alex)Har I penge nok? (Far) Tjah … penge nok til hvad? (Alex) Til at være lykkelige”..].Det sidste familiemedlem er tante Bess, som også er Alex bedste ven. Bess forstår Alex til forskel fra hans forældre, nok fordi Alex minder hende om sig selv. Bess lærer Alex en masse ting om livet, og hun giver ham nogle konkrete forklaringer på, hvordan man kommer videre i det. Hun kan give ham, svar, på de ting han spørger om, og hos Bess finder han livet meget simplere. Hans forældre går til demonstrationer, uden at de rigtig er klar over, hvorfor de gør det, men hos Bess er der en forklaring på tingene. Hun har styr på sine sager, og Alex ser op til hende [..”han tænkte, at tante Bess nok alligevel var den klogeste”..]. Bess er, på samme måde som Alex, mere eftertænksom end de fleste. Hun overvejer også fremtiden og tænker på i morgen, i stedet for, som de tre andre i familien har tilbøjelighed til, bare at følge med strømmen og lade dagene gå.Personerne i uddraget udgør, ud over en familie, også tre forskellige holdninger til penge, og netop penge og materialisme er uddragets tema. Martins tilgang til pengene, er den mest simple og umiddelbare i denne historie. Han ser penge som et byttemiddel, til at få nogle ting han kan glæde sig over. Pengene i sig selv tillægger han ikke nogen værdi, det er de ting han kan opnå ved at give dem fra sig, der begejstrer ham. Her spiller barnets naturlige naivitet ind hos ham. Han har som sådan ikke forsøgt at gennemskue fænomenet penge, men glæder sig over at have mulighed for at få nye ting. Noget af det smukkeste i verden, er børn, der endnu ikke har forstået, hvad penge er. De begærer ikke på samme måde, som de, der har forstået, at penge giver magt over andre. Ib Lucas bruger Martin til at illustrere, hvordan et uskyldigt menneske, forholder sig til fænomenet penge.Alex er også uskyldig, men hans måde at forstå pengene, handler mere om den magi han mener det er, at få penge til at blive til flere penge. Han ser penge på en helt anden måde end sin bror. I stedet for at gå ud og bruge pengene på glæder nu og her, ser han en mening i at få pengene til at formere sig. Det handler ikke om grådighed, men om en fascination af systemerne. Han synes det er helt fantastisk at sådan noget som aktier og obligationer findes, således at man kan vinde eller tabe penge, uden egentlig at have dem i hånden, og blot ved handel med papirer [..”Det var forunderligt at man kunne tjene – eller tabe penge – bare ved at åbne avisen”..]. Bess forklarer ham, hvordan det fungerer, og han er dybt optaget, han finder det magisk [..”at hvis de blot lod pengene blive stående længe nok, så ville de ende med hver at have to hundrede kroner. Det forekom Alex at være et mirakel”..].Det mest interessante forhold til pengene er det Mor og Far har. Det bygger på den holdning, de fleste voksne mennesker i dag besidder, nemlig at penge er noget, man er nødt til at have, for at kunne leve i vores samfund [..”Penge er ikke et mål i sig selv, de er kun et middel, et nødvendigt onde”..]. Forældrene kan ikke forklare Alex, hvorfor pengene er så vigtige, hvilket nok skyldes at de i virkeligheden ikke selv forstår det. Men forskellen på Alex og hans forældre er, at Alex stopper op og stiller spørgsmål, mens forældrene ikke tænker over, hvordan det kan være, at penge er det vigtigste i vores samfund, og om det nu også er smart, at det er sådan.Det Ib Lucas gør, ved at skildre denne familie og deres indbyrdes forhold, men især deres forhold til penge, er at gøre læseren opmærksom på, nogle grundlæggende misforståelser i vores samfund. Helten i uddraget er Alex, fordi forfatteren stiller historien op så vi forstår hans tanker og overvejelser. Som læser sympatiseres der med Alex’ uforståenhed overfor, hvorfor forældrene går så meget op i penge, men alligevel ikke mener, at det er det vigtigste eller meningen med deres liv. På den måde sørger Ib Lucas for, at man som læser begynder at stille spørgsmål, ved den måde vores samfund fungerer på. Penge er et byttemiddel. Penge er blevet den enhed, vi måler vores succes i. Penge er uafhængighed. Penge er tryghed. Penge er frihed. Penge er magt. Derfor har vi brug for penge. Uden penge er vi ingenting. Har vi ingen penge, kan vi ikke leve. Alle mennesker som lever i et samfund som vores, er afhængige af penge. Det er den verden Alex’ og Martins forældre lever i, men de kan, og vil, ikke indse det. De bryder sig ikke om tanken om, at penge er deres eneste vej frem, men det Ib Lucas prøver at sige er, at tænker vi ikke over det, og følger vi blot med strømmen, så bliver det ved at være på den måde. Grunden til at forældrene siger til Martin, at han skal lade være med at spørge så meget, er fordi de ikke bryder sig om at blive konfronteret med den virkelighed, han stiller op for dem [..”(Alex)Hvor mange penge skal der til for at man er lykkelig? (Mor)Nej, nu må du holde op, Alex, du er jo ikke dum, vel?”..].Det er netop her, at opgøret med de tidligere idealer kommer til udtryk. Umiddelbart kunne man forestille sig, at opgøret ligger i forældrenes protester, men i virkeligheden ligger opgøret i Alex’ måde at tænke og forstå verden på. Forældrene sidder fast i en rende, men ser det ikke. Alex repræsenterer det opgør, som er så centralt i postmodernismen. Ydermere kan vi se tegn på den litterære periode i forældrenes distance til omverdenen. De mener selv, at de er dybt engagerede i samfundets opgør og kampe, men i virkeligheden gør de ingenting selvstændigt; de gør bare lige som alle de andre. Værdinihilismen skal i dette uddrag findes i, at forældrene ikke er klar over, hvad der er meningen med livet. De forsøger at forklare det, men de opdager, at de faktisk ikke ved det selv, hvilket ikke er særligt behageligt for noget menneske. Ingen mennesker har lyst til at penge, fordi de repræsenterer grådighed, begær og magt, skal være meningen med livet. Men alligevel er penge den mest centrale del af vores liv. Alex’ forældre kender ikke til de sande værdier, men de ved, at de ikke mener, at penge er det vigtigste i livet [..”Det er da ikke det der er meningen med livet, sådan bare at tjene penge, sagde hans mor. (Alex)Hvad er meningen med livet?[…] (Mor)Hør nu her, lille skat, det er hvert fald ikke pengene der er det vigtigste”..]. Men forklare Alex, hvad der så er det vigtigste, det kan de ikke, og her ses postmodernismens værdinihilistiske træk.I dette uddrag af romanen aftalt spil, viser Ib Lucas sit syn på vores materialistiske samfund, og han er ikke begejstret. Han er godt klar over, at penge i dag er det vigtigste, fordi pengene er vores middel til overlevelse. Men han påpeger at det er vigtigt, ikke at gøre penge til den vigtigste værdi i vores liv. Pengene kan bruges til at købe ting, som kan gøre vores hverdag nemmere, men ligefrem at tillægge dem den værdi, at man bliver lykkelig af at have dem, bryder han sig ikke om. Ved at vise os begivenhederne fra Alex’ synsvinkel, forstår vi, hvor meget penge egentlig betyder for os. Vi får mulighed for at kigge på os selv, når Alex kigger på sine forældre. Ib Lucas advarer os, gør os opmærksom på, at der er noget galt. Han fortæller os, at stiller man spørgsmålstegn, ved den måde verden fungerer på, vil man måske se, at det hele ikke er så fuldendt, som man går og tror, og så får man måske mulighed for at blive lykkelig.