“Ærtebælge“ er en novelle udgivet d. 27. Juli 2014 af Maja Lucas på websiden http://prmndn.dk. Maja Lucas er en dansk forfatter, født i 1978. Udover at være forfatter underviser hun også på Syddansk Universitet i Kolding. I 2007 debuterede hun med novellen “Jegfortællinger“, som er 19 korte prosatekster, som fortæller om en ung kvinde der længdes efter nærvær og samhørlighed, men som har problemer med, at finde ud af hvordan dette opnås. Maja Lucas behandler temaer, som forholdet mellem nærhed og distance, tab, skrøbelighed og familie relationer. Et af hendes seneste udgivelser er bogen “Mor. En historie om blodet“, hvor omdrejningspunktet er tabulagte følelser forbundet med moderskabet.
“Ærtebælge“ handler om en mor, som er med sin 3-årige datter ude og foder ærtebælge til gederne. De møder en pige på ca. 9 år. Pigens krop er meget veludviklet og lidt overvægtig, så hun ser meget ældre ud end sin alder. Hun er utrolig stille, og siger ikke rigtig noget, men på trods af dette kommer datteren og pigen hurtigt godt ud af det med hinanden. De begynder at hoppe på en hoppepude, og lege forskellige lege. Pigen er hele tiden meget opmærksom på datteren, og sørger for at hun griner og har det sjovt. Moderen føler dog at pigen hele tiden vil have hendes opmærksomhed, og hun bliver en smule frastødt over dette. Hun føler at hun kun leger og er sød mod datteren, så hun kan få morens opmærksomhed og beundring. Udover at være frastødt over pigen, så er hun også frastødt over sine egne tanker omkring pigen. Hvordan kan hun tænke sådan, når hun nu er klar over, at pigen er en forsømt pige. Moderen føler sig utryg i pigens nærvær, så hun vælger at tage sin datter under armen så de kan gå. Pigen følger efter dem, og lige inden de skilles løber datteren hen, og giver hende et kram. Moderen, ud fra sine egne erfaringer, ved at pigen er et ensomt barn, som bedst fungerer med mindre børn, i dette tilfælde hendes datter. Dette får moderen til, at tænke på om hendes datter også er et ensomt barn, som, modsat pigen, fungerer bedre med ældre børn.
Det er gratis at oprette en konto