Dette er en analyse og fortolkning om novellen Hjem skrevet af Maja Lucas. Maja Lucas debuterede i 2007 med kortprosasamlingen ”Jegfortællinger” hvori hjem også indgik. I hendes bøger behandler hun temaer som nærhed og distance, tab, skrøbelighed og familierelationer, som er hovedtemaerne i hjem. Novellen handler nemlig om en ung jeg-fortæller der skal passe hendes mors lejlighed, og da onklen ringer fortæller han om et nærdødstilfælde, da han næsten druknede i Atlanterhavet. Som følge af denne samtale lægger han vægt på hvor meget han ønskede at komme hjem til Danmark, hvor han føler sig hjemme.
Familiemedlemmernes forhold virker som om der er en kæmpe distance mellem dem, både med den reelle distance, følelses - og stadiemæssigt i livet. Når de så på kryds og tværs støder på hinanden over diverse højtider og når de har brug for hinandens hjælp, kan det godt virke en smule unaturligt og overfladisk. I novellens start, som starter in medias res, er der mange små spor til morens liv. Hun har ingen blomster, bor i sin egen lejlighed også har en kæmpe samling shampooer som hun ikke bruger. ”Hun har sågar en babyshampoo stående. Jeg forestiller mig hende i supermarkedet efter en stresset dag på hospitalet, hvordan hun rækker ud efter en tilfældig flaske på hylden.” (s. 1 l. 10-12) At datteren tænker sig frem til at moren har haft endnu en stresset dag, fortæller også at moren måske tit har overset hendes barn da jeg-fortælleren var yngre og boede hjemme. Jeg fortælleren vælger at kalde sin mor for Hanne, dette indikerer at deres forhold er mindre personligt end mange andres forhold til deres mødre.
Det er gratis at oprette en konto