Fortællinger: Hvilke behov tilfredsstiller de?

Fortællinger er meget i fokus i vores samfund i dag – men hvad er egentlig fortællinger, og hvad er det, som de gør ved os?

Gennem vores fortællinger giver vi billeder af hinanden og vores verden. Fortælleren siger noget om sig selv og sin virkelighed. Fortællinger fortæller altså om identiteter, følelser og holdninger.

Fortællinger skaber mening

Fortællinger har altid været en del af vores verden, de er en måde at fortælle om livet på. Fortællinger findes i alle kulturer og samfund, deres formål kan være underholdende eller samfundsnedbrydende, identitetsskabende osv. Normalt sammenligner man ofte fortællinger med underholdning, men i virkeligheden findes der fortællinger overalt. Gennem fortællinger skaber vi mening med os selv og andre, vi får noget at forstå os selv i forhold til. En fortælling er en fortolkninger af virkeligheden, så man kan finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert og hvad vi ønsker af fremtiden. Fortællinger kan være religiøse sagn og myter, og eventyr som vi dagligt bruger i vores samfund til hverdagen. Som det udtrykkes i Giovanni Boccaccio fortælling så afspejler alle disse fortællinger vores hverdage. I Boccaccio´s novelle: Dekameron, 8.dag. 1 historie, bliver det udtrykt hvordan den kloge narrer den mindre kloge på den måde viser Boccaccio afspejlingen af menneskets svagheder og styrker som vi også kender dem i dag. For uanset Dekamerons berømmelse for at indeholde nogle uartige historier, så er det alle historier med en morale. Historiernes morale er måske ikke så tydelig for os i dag som for Boccaccio da han levede. Når man læser dem i dag, skal man have de forhold i baghovedet som er nævnt under Forfatteren og hans tid. Så vil man kunne genkende de holdninger og konflikter som foregik i Italien dengang. Han mener, at vi kun kan opleve livet som et fremadskridende forløb ved hjælp af fortællingen. Fortællinger skaber vores følelse af identitet. Det er dem, som skaber sammenhæng og mening i hverdagen, og når man er i et ulykkelig øjeblikke kan man opleve meningssammenbrud og det skyldes at der kommer kaos, mens noget som synes ufatteligt i forhold til vores forståelse af livet, er altså opstået.