Tænk! Nu begiver jeg mig snart ud på et eventyr og en mission. Med vinden mod mine røde kinder, jakken der næsten blæses af min kolde krop, dog med et varmt hjerte indeni. Det her, brænder jeg for! Jeg vil sætte rekorden, som verdens yngste over Atlanten. Nu skal det ske, nu vil jeg af sted.
Kære dagbog – formiddag d. 18/11-2008
Nu er min store drøm tæt på. Drømmer er lige om hjørnet! Drømmen om, at blive den yngste til at sejle over de blå have, solen mod min hud, atmosfæren rundt omkring mig. Atlanten! En drøm der har fyldt en stor del af den travle hverdag, der fylder mit sind dag ud og dag ind. Min drøm, er ikke bare et håb om berømmelse, men at opnå et mål i livet, sætte sig for noget og udfører. At sejle har altid haft en stor betydning for mig. Det at stå på dækket, og føle sig fri med vinden susende gennem håret, har altid haft et særligt præg for mig. Lige i øjeblikket, sidder jeg fastklemt mellem to døre i vores Toyota. På vej til Gibraltar hvor min rejse får sin startspakke og sættes i gang. Min mor sidder på forsædet ved siden af min far. Hendes øjne stirrer fortvivlet og bekymret ud af ruden. Der triller en tåre ned fra hendes kind og ned på armlænet. Jeg hører plasket tydeligt, selvom det faktisk ikke er muligt. Min mor er meget bekymret for mig, hvordan turen kommer til at forløbe og derudover føler hun, at jeg er for ung til sådan en rejse/eventyr. Et eventyr hun håber, kommer til at modne mig, endnu mere end jeg allerede er. Min far er derimod lidt mere rolig omkring det. Han tror på, at jeg klarer det uden de store problemer. Det er jo også ham, der i sin tid, lærte mig at sejle. Selvom mine forældre ikke har det samme syn på min rejse, så bakker de begge to meget op omkring min beslutning. De har hjulpet mig med utroligt meget, de har været med til at planlægge det hele, så der er styr på alt det praktiske. De har hjulpet mig mentalt/psykisk, så jeg er klar til rejsen. Det, at de støtter mig, betyder alt for mig, da det vil få en stor betydning på min rejse over Atlanten. Endelig efter en lang tur hele vejen fra vores luksus mansion i England, hvor jeg bor, er vi der, hvor min båd ligger. Mine forældre og jeg skal snart spise middagsmad, så jeg kan få et sidste godt måltid på land, før jeg ankommer til Antigua om seks uger. Men jeg skal allerførst have pakket alle mine ting ud, og igen er mine forældre meget villige til at hjælpe.
Det er gratis at oprette en konto