Knud Romer er født i 1960, og dette er hans debutroman. Han er uddannet i litteraturvidenskab og er prisvindende konceptudvikler i reklamebranchen.
Opgave 1
Knud – eller Knüdchen, som han hedder i familiens skød, vokser op i en social isoleret familie. Knud er enebarn og familien består derfor kun af ham, hans stædige og stolte mor Hildegaard, som er af tysk oprindelse, og hans far, som er en trofast forsikringsmand, som forsøger at forsikre sin familie mod alt ondt. Knud Romer vokser op i byen Nykøbing Falster – et mareridt han ikke selv mener, han kan slippe ud af. Og ikke nok med det, så hænger fortidens spøgelser i form af Knud Romers afdøde familie, som en tåge over hovederne på den lille familie: Farfaren Carl med de store forretningsdrømme, dømt til nederlag, farmoren Karen og hendes spøgelseshistorier som Knud skal høre på, selvom hun er død, den halve Morfar Papa Schneider med alle sine mensurar, og sidst men ikke mindst Morens afdøde forlovede, der døde da nazisterne hængte ham op i en kødkrog.
Mormor Damaris er en af de sidste sammen med den lille familie, der stadig er i live. Mormor Damaris eksploderede under krigen, og har mistet begge sine mænd, og er derfor måske kun halvt i live, men Knud elsker hende og vil sågar hente stjerner ned fra himlen, bare for at se hende glad. Knud er skolens offer, men forsøger ikke at få sin mor til at aflægge nogle af de vaner, der hjælper drillerierne godt på vej. Drillerierne vil ingen ende tage, og Knud er dømt til at være skolens tyskersvin. Og som bogen skrider frem, vokser grusomhederne, fortællingen bliver mere og mere ubehagelig, som til sidst kulminere med morens dødsleje.
Det er gratis at oprette en konto