Den som blinker er bange for døden: analyse af Knud Romers roman

Familiebilleder fylder vores hjem, vægge og hylder. De giver os en tro på at vi kender de personer der fylder billederne, men i virkeligheden kender kun de nærmeste dem. Billeder kan vise så meget, lykke, glæde og så meget mere. Men familierelationer er umulige at fange på billeder. De kan være svære og indviklede, og der opstår stridigheder og konflikter mellem dem. Man vokser op med sin familie. De er med til at danne en, de er dem der har den største indflydelse på ens liv. Selvom man er en familie er vi alle helt forskellige, vi er ikke ens, og det kan være svært at vælge hvem man skal holde sig mest til. Netop disse problemer har Knud Romer også oplevet igennem hans liv. Han kender til det med at billederne giver os en opfattelse af de personer vi ser på det. Og nu har han valgt at tage netop disse temaer på i hans debutbog.

I den selvbiografiske roman ”Den som blinker er bange for døden” fra 2006, tager Knud Romer netop temaet om familierelationer op. Han fortæller om sin opvækst i Nykøbing Falster, der er præget af mobning og isolation fra samfundet på grund af hans mors tyske rødder. Han fortæller i små bidder om de familiemedlemmer der har været en del af hans opvækst, samt dem, som har haft en indvirkning på hans liv.