Uddrag fra opgaven
MUREN! Gennem et lettere kaotisk liv Har jeg med tiden gemt mig bag en tårnhøj mur, der rager op mod skyerne. Jeg husker tydeligt, den dag, jeg startede med at konstruere den. I alt sin enkelthed, var folk begyndt at kaste knive imod mig. Den første kniv, der ramte mit indviklede og sårbare sind Gjorde så usigelig ondt Og en nyfødt følelse blomstrede nu - Sorg Hver en tårer forvandlede sig langsomt til sten Og hver en sten havde sin retmæssige plads i muren. Nu er muren blevet så høj og massiv At ingen kniv kan ramme mig. - Den
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang