D. 19. december 2009 bragte Politiken en artikel skrevet af den amerikanske økonom Charles Kenny. I artiklen fremstiller Charles Kenny en række af påstande om hvorfor Tv’et kan redde verden. Han mener at i takt med Tv’ets spredes på kloden, trækker det spor af ligestilling, sundhed og global bevidsthed med sig.
Charles Kenny skriver også hvorfor det lige er TV’et som kan redde verden, og ikke andre sociale netværker som for eksempel facebook og twitter, han begrunder det med at selv ude i landsbyer hvor de fik elektricitet for syv år siden, kan de se fjernsyn ved at tilslutte det et batteri.
Han skriver også at diverse sæbeoperaer, hvor de fleste af kvinderne er velhavende, rige og har stiftet familie. Charles siger de er som en rollemodel for andre kvinder.
Charles påstår også at TV’et påvirker børns misbrug. ” i Brasilien, er der langt mindre risiko for, at børn, der ser tv efter skoletid, tager stoffer. Tv’s evne til at begrænse unges brug af stoffer er dobbelt så stor som det at have en veluddannet mor.”
Charles Kenny bruger en hel del logos appelformen, da han understøtter alle sine påstande med statistiker og beviser. Charles bruger også, i mindre grad, patosappelformen. Den bruger han når han vil påvirke os følelsesmæssigt, eksempel vis når han snakker om krig, stofmisbrug osv.
Det er gratis at oprette en konto