Ubarmhjertigt, præcist og ærligt. Mange timer har jeg selv tilbragt foran spejlet på min væg. Nogen gange kan jeg stå og kigge mig selv i øjnene så længe, at jeg til sidst næsten ikke kan genkende mit eget ansigt. Bliver ved med at opdage nye ting, som var jeg et kæmpemæssigt maleri på en udstilling med så mange fine og små detaljer, at man altid vil kunne finde nye ting ved det. Nye vinkler at se det fra, nye motiver.
For ja, spejlet er en meget nyttig genstand, som vi alle bruger i særdeleshed. Rent praktisk bruger vi det til at se os selv i, at spejle os i. For at et objekt overhoved kan kaldes et spejl, må det have en reflekterende overflade, - jo mere regelmæssigt, rent og blankt, des bedre refleksion giver det.
Jeg indrømmer at jeg vidst er lidt slem til at spejle mig selv. Hvem kender ikke situationen, hvor man bliver grebet på fersk gerning i at beundre sig selv, og straks lader som om at man bare lige skulle fjerne mascaraklatten under øjet?
Jeg husker da jeg var lille og fik mit første rigtige spejl sat op på væggen i mit værelse. Hvor var jeg dog fascineret! Jeg så en dronning, en smuk prinsesse eller en superstjerne. Men spejlbilledet ændrede sig med tiden. Senere blev jeg kritisk overfor mig selv. Lagde mærke til alle fejlene, og brugte lang tid på at stå og hade mit spejlbillede. Efterhånden som jeg vokser, vil jeg tælle rynkerne, sukke og håbe på mit spejl bedrager. Men jeg ved, at en dag vil komme, hvor jeg slet ikke gider at bruge tid på at se mig i spejlet længere. Jeg vil opdage at tiden er så knap, at livet er så kort. En dag vil jeg acceptere mig selv fuldkommen som jeg er.
Det er gratis at oprette en konto