Kredsløb
9. oktober
2010
[NAVN A]
I gruppe med [NAVN C] & [NAVN B]
2. D HTX
Indhold
Formål3
Teori3
Hypotese6
Materiale liste6
Fremgangsmåde6
Databehandling & Resultater7
Diskussion8
Konklusion8
Formål
Formålet med denne rapport er at få mere forståelse for kredsløbet, serie og parallelt. Derudover at forstå forskellen på strøm og spænding.
Teori
En cykellygtes kredsløb.
Figur 1
Her er et helt almindelig, simpelt kredsløb. Det er sådan det ser ud i de BASTA cykellygter, som vi har arbejdet med. I BASTA cykellygten var der to batteri på henholdsvis 1,5 V hver. Derfor har jeg i Crocrodile Physics lavet et batteri på 3 V i stedet for at lave to med 1,5 V da dette giver det samme resultat. Fra batteriet går der ledninger hen til pæren som for pæren til at lyse, som man kan se på figur 1.
På figur 2 ser man det helt samme kredsløb som ved figur 1, det der er forskellen på de to billeder er at jeg har sat 3 voltmeter og 1 amperemeter ind til at måle hvor meget strøm og spænding der er forskellige steder i kredsløbet. Det voltmeter hvor der står 1 ved, er der hvor jeg måler hvad den øjeblikkelige spænding er før batteriet og efter batteriet. Den er på 3 V og det er den selvfølgelig fordi de Coulomb der løber igennem batteriet bliver derved fyldt op med 3 V. Ved det voltmeter hvor der står 2, sker der ikke rigtig noget og det gør der selvfølgelig ikke fordi der hverken er batteri eller modstand så man kan ikke måle nogen ændring på de Coulomb der løber forbi. På det voltmeter hvor der står 3 sker der igen noget. Da de Coulomb som løber igennem pæren afgiver de 3 V som de havde med oppe fra batteriet af. Ved nr. 4, som er amperemeter, der måler den øjeblikkeligstrøm, det kan man kun måle hvis man får Coulombene til at løbe igennem amperemeteret som en slags tælle maskine. Ved nr. 4 kan man se at der løber 30 m A igennem.
Det er gratis at oprette en konto