Nitrogens kredsløb er kompliceret. Det skyldes, at nitrogen indgår i flere uorganiske forbindelser. De vigtigste er ammoniak (NH3), ammonium(NH4+), frit nitrogen (N2) , nitrit (NO2-) og nitrat (NO3-).
Kredsløbet i kort form
Jordens beholdning af kvælstof (1015 tons) befinder sig for 99% vedkommende i atmosfæren, hvor kun ganske få organismer kan udnytte stoffet. Alle øvrige dyr og planter må skaffe sig kvælstof ved at deltage i biofærenskredsløb. Planterne får stoffet fra jordbunden, ved at rødderne optager det enten som nitrat-ion (NO3-) eller som ammonium-ion (NH4+).Dyrene skaffer sig kvælstof, ved at der bliver ædt plantemasse på et eller andet trin af fødekæden.
Ammonium bliver skabt i jorden af kvælstoffikserende bakterier som f.eks. Azobacter vinelandii, der udskiller enzymet ’’nitrogenase’’. Ved dets hjælp bliver brint og luftformigt kvælstof til luftarten ammoniak, der straks bliver opløst i jordvandet og omdannet til ammonium-ion. Nogle kvælstoffikserende bakterier af slægterne Rhizobium og Bradyrhizobium lever i særlige knolde på rødderne af bælgplanter (f.eks. Ært (Pisum), Bønne (Phaseolus) og Lupin (Lupinus)). Her opstår der et symbiotisk forhold mellem planten og bakterien, hvor bakterien producerer ammoniak, som den bytter med kulhydrater fra planten. Det var én af landbrugshistorien store opdagelser, da man blev klar over, hvor vigtige bælgplanterne er for jordens frugtbarhed.
Det er gratis at oprette en konto