Aquador har med de to undertøjsmodeller Christian og Louise startet en kampagne med sloganet: ”Alle kneb gælder, når der hvert 15. sekund dør et barn på grund af mangel på rent vand. Derfor har Christian og Louise smidt tøjet. Du kan også hjælpe bare ved at drikke mere vand. Hver gang du køber Aquador støtter du Dansk Røde Kors med 50 øre pr. flaske.”
Det lyder jo meget godt og fristende, hvis man gerne vil hjælpe, men jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålet: ”Hvor mange af pengene går egentlig direkte ned i deres egen lomme?”, for vi har jo efterhånden hørt, så mange historier, om hvordan pengene til velgørenhed går til fine kontorer og diverse ting, i stedet for at komme ned til de fattige lande og gøre gavn. Jeg vil tro, at det er det halve af det, man bliver lovet, som bliver sendt ned, og resten ryger ned i egne lommer. Det er selvfølgelig forkert, og jeg vil personligt mene, at hvis man virkelig vil støtte ulandene, så skal man melde sig som indsamler eller f.eks. donere noget gammelt tøj til Dansk Røde Kors. Desuden, hvis du virkelig går efter at hjælpe de fattige lande, er de penge, Aquador tjener på deres salgs opstilling, og de penge, de sender videre, slet ikke nok for dig som virkelig vil hjælpe de fattige. Men hvis du er en helt normal person, som er ude at handle, og alligevel skal købe noget vand, så er Aquador ”tilbuddet” helt klart det bedste alternativ, fordi lidt af det du betaler, går til en god gerning.
Det er gratis at oprette en konto