Livet starter i mørke. Man starter som ingenting, men i et mørke, der er trygt. Det er et af de eneste tidspunkter, for mange, hvor mørke det er trygt. For mørke er forbundet med utryghed og uvished. Det har jeg selv erfaret. Men som lille foster, i mors mave, er intet mere trygt, end det mørke som man kender så godt. Når livet starter, får du fra start, nogle oplevelser med mørket. Lige så snart mor har sagt godnat, lyset bliver slukket og døren lukkes ind til børneværelset, indtræder mørket. Det mørke som ender, som noget skræmmende og uvist, gør det ikke? Når jeg selv husker tilbage, kunne jeg ligge vågen timevis, for hvad var det som jeg ikke kunne se? Det der, hende i hjørnet? Var det mon monsteret fra bogen? Så kører tankerne. Tanker som du ikke selv har kontrol over. Hvor meget jeg end ville, kunne jeg ikke få tankerne væk fra det, jeg ikke vidste hvad var. Jeg husker dem ikke som sjove tanker. Men hvorfor bliver vi egentligt bange for mørket? Hvad er det der forbinder mørket med frygt? For mørket er jo det mest naturlige der findes. Når dagen render ud, indtræder natten. Sådan er det og det har det altid været.
Det er gratis at oprette en konto