Når man spørg mig, mener jeg, at mørke er det mest uhyggelige der er. Du ved aldrig hvornår lyset kommer igen. Du kan gå i evigheder, uden at vide hvor du er. Jeg håber inderligt, at hver gang mørket falder på, tændes der tusinde lys for at lede mig på vej. Selvom jeg er 16 år, er jeg stadig bange for, at der er et monster under min seng. Når jeg slukker mit lys, hopper jeg nærmest op i sengen. Jeg prøver at gøre det diskret, selvom jeg godt ved, at der ikke er nogen der kigger på. Da jeg var lille, og jeg lå der i mørket, så jeg flere uhyggelige ting. Jeg så min families hoveder hænge for enden af min seng, jeg så mit legetøj bevæge sig og jeg så mine øjne falde ud. Jeg sov inde ved min mor hver dag. Og derinde drømte jeg, at sengen vendte sig om, så vi var nede i helvede. Jeg har altid været bange for mørke. Jeg har nærmest en kamp med mig selv hver dag, om at jeg skal falde i søvn så hurtigt som jeg kan. Jeg kan ikke klare hvis min mor går tidligere i seng end mig, for så føler jeg, at det er mig som der har styrelsen over mørket. Jeg føler det er mig der skal holde øje med, om der kommer uventede gæster.
Det er gratis at oprette en konto