Det har en speciel kræft over mig. Det opsluger mig jeg føler mig ikke ensom mere. Jeg er fri, fri til at snakke med mig selv. Finde ud af hvad jeg vil, hvad jeg kan.
Natten plejer ikke at være min ven, kun i nat. I nat kan jeg endelig gøre hvad jeg vil. Ingen der fortæller mig hvad jeg skal gøre med mit liv, ingen der fortæller mig hvordan jeg ser ud, ingen der siger jeg ikke er god nok. Nej ikke i nat, i nat handler det om mig og kun mig ingen andre. Det er kun mig.
Et stjerneskud ville være smukt nu. Sådan som himlen ser ud her nede fra skovbunden giver mig lyst til at græde. Græde mine øjne i stykker. Græde så meget at intet kunne få mig til at stoppe.
Lydene gør mig bange. Nej de gør mig skræmt.
Jeg har aldrig hørt disse lyde før nu. Det er ikke en fugl. Det er heller ikke et egern. Måske kunne det være en grævling eller en bjørn, men hvad ved jeg. Nu er det jo ikke fordi jeg er det store skov menneske.
Men det skulle jeg nok til at blive skovbundens mos er så behagligt at ligge på og nogle af lydene er faktisk ret så beroligende. Jeg tror jeg vil sove her ude under stjernerne hver nat.
Det er gratis at oprette en konto