[NAVN A] du var hele mit liv engang. Dengang kunne jeg ikke forstille mig et liv uden dig. Hele mit liv var som en drøm, indtil virkeligheden begyndte. Du var min bedsteveninde i rigtig lang tid, men vi var kun officielt bedsteveninder i næsten et halvt år. Du var hele min hverdag, der var ikke ét eneste frikvarter i det halve år, hvor vi ikke var sammen. Du gik to klasser under mig, og jeg gik i klasse med din storebror. For mig betød alderen overhovedet ikke noget, men for dem på min årgang, var det en helt anden sag. De skulle altid pege finger af mig. De sagde så meget lort til mig. Kan huske at vi en dag stod ude i skolegården og snakkede, hvor stort set alle drengen fra min årgang, råbte alt muligt pis ud af vinduet til os. Alle kommentarerne sårede mig, hver og en. Men tænkte at hvis vi bare havde hinanden, skulle det nok gå. Men så en dag, da jeg kom hjem fra skole, lå der et brev til mig. Det var fra dig…
Der stod:
[NAVN B]Julie du er så sød, og du betyder meget for mig, men jeg kan ikke længere leve på en løgn. Det er for meget for mig. Jeg tror bare vi skal være venner. Jeg synes ikke to år var så meget i starten. Men nu har jeg indset hvor lang tid det faktisk er. Jeg er ikke mig selv og jeg skal være så moden når jeg er sammen med dig. Jeg kan huske du sagde at vi skulle slå dig og Michelles rekord på 11år, men hvis du alligevel flytter skole er det jo næsten umuligt. Jeg kommer til at savne dig mega meget, men jeg tror det er bedst for os begge hvis vi ikke binder os. Jeg siger ikke at vi skal glemme hinanden, men måske er det alligevel bedst. Du bliver svær at komme over, julie.
Det er gratis at oprette en konto