En families tragedie: sorg og svigt

Man kunne høre hendes lystige hop hen ad gangen ovenover. Hun sprang hvert andet trin over på vej ned ad trappen. Far vendte sig forskrækket over de højlydte bump, det havde givet, at hun løb ned af trappen. ”Hvordan er det, du ser ud Ingrid”, fremstødte far halvkvalt i hans varme kaffe. Jeg kiggede op fra min havregrød, som alligevel ikke tiltalte mig og grinte højlydt af min søsters hovedbeklædning. Ja det ville bringe skam over alle frisører at kalde de restèrne totter hår for en frisurer. En formindsket Gruella Devil. Hendes store stolte smil falmede langsomt, da hun så, at vi andre ikke var lige så imponerede over hendes hjemmeklipning. Far reagerede ikke, men jeg vidste, at han var gal. Rigtig gal. Selvom den tryggede stemning hurtigt havde spredt sig, kunne jeg ikke lade være med at brøle ud i latter. Min mave gjorde ondt og tårerne pressede hårdt på. Far knyttede sin hånd og slog den hårdt ned ved siden af sin kaffekop, så resten sprøjtede ud på bordet. ”Klaus lad være med at sidde der og spille hellig. Gå op og hjælp hende med at sætte det op i en hestehale”, vrissede han med hovedet gemt i gårsdagens nyheder. ”Gu vil jeg da ej mand” Fnyste jeg lige så koldt og kløgtigt tilbage. Far sænkede langsomt avisen. Hans øjne var hævet som tegn på for lidt søvn. Han så nedslidt og grå ud. Hans forvaskede, falmende coca cola t-shirt hjalp ikke ligefrem på det halvdøde look. ”Klaus gør, som jeg siger eller jeg skal komme efter dig”, hviskede han i en truende tone hen over avispapirets kant. Uden frygt for at han ville gøre alvor af sin trussel, rejste jeg mig vredt fra bordet og gik konfliktopsøgende hen imod hans stol. Bukkede mig ned til hans højde og kiggede ham frygtløst i øjnene. ”Hvorfor hjælper du hende ikke bare selv? Ved du ikke hvordan? Når nej, jeg glemte helt, at du aldrig var tilstede før mor døde” Jeg afrundede min dramatiske konfrontation af med let at skubbe til hans skulder, da jeg gik hen imod Ingrid, der uskyldigt sad og overværede vores magtkamp. Jeg ventede på fars reaktion, men han sagde ikke noget. Jeg vandt.