  Side 1 af 3
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Det Yderste StedHimlen er skjult af de sorte skyer, der truer med storm. Men vejret betyder ikke noget for mig, så jeg tager alligevel af sted. Ud til den røde spand, man vil kalde en bil. Jeg tager min vinterjakke på, som jeg fik på et udsalg sidste år, og mens jeg springer ud af døren, når jeg lige at få fat i min nye hue, som jeg sidste så sidste tirsdag og bare måtte eje! Duften af læder og stressede folk fyldte hele butikken, idet jeg trådte indenfor. De lange køer foran kasserne, gjorde ekspedienterne mere stresset. Hvad laver jeg dog her? Jeg hader stressede folk, men lige i det jeg skulle til at træde ud af butikken, så jeg denne jakke, jeg bare måtte eje. Så vidt jeg ser, er jakken brun. Den er dejlig stor og brun. Lige som jeg vil have det. Jeg tog straks jakken i min størrelse og stillede mig bagerst i den uendelige kø. Det føltes som timer. Min hæle var ved at slå livet af mig, overalt stod der skrigende unger og fnidrende teenagerpiger. |
|||||||||||||||||
pdf-format (87KB) 
