Analyse af Knud Sørensens novelle 'Observatøren'

I Knud Sørensens novelle "Observatøren" fra novellesamlingen "Naboskab" beskrives en episode af livet i et lille lokalsamfund. Man får et billede af samspillet menneskene imellem, og det er ikke svært at forestille sig det velkendte danske parcelhuskvarter, hvor alle kender hinanden. Man kunne forestille sig en gruppe huse på en mindre befærdet vej i den rolige bydel. Som en sidegade ligger den godt gemt væk fra byens mere travle verden. Fortællingen strækker sig ikke over mere end et par timer en lørdag middag. Alting kører sin vante gang; naboen er i haven og piben driller igen.

I novellen hører man om det ældre og formodentligt pensionerede ægtepar, Harald og Else-Marie. Man kommer ind i historien midt i en samtale mellem de to. Else-Marie har planer om at invitere familie og naboer til kaffe på hendes kommende - ikke runde - fødselsdag. Egentlig er det endnu ikke blevet til en samtale, da Elsa-Marie tilsyneladende mest af alt taler til sig selv og forbi Harald. Uden at vise nogen interesse for konens planer fortsætter han med at lade som ingenting, mens han forsøger at få ordnet sin tilstoppede pibe. Under hele "briefingen" står Else-Marie ved vinduet og betragter huset overfor. Det er de nytilkomne, som hun viser størst interesse for. Hun ved, at de er hjemme, og har altså observeret dem et godt stykke tid. Hun og Harald ved endnu ikke særligt meget om deres genboer. De skulle tilsyneladende have forskellige efternavne og han var vist "en slags skolelærer". Det er alt sammen rygter; noget man siger.