Novellen ”aftenmalkning” er skrevet af Knud Sørensen i 1986 og handler om Kristian, der er så dygtig i skolen, at hans lærer, Ibsen, anbefaler Kristians forældre at sende ham på realskolen.
Kristian kommer fra en kristen familie (linje 123 – faderen byder på nadver), er enebarn og bor alene med sine forældre på en gård. Han arbejder i marken, hvor han hakker roer. Han er en kvik og dygtig dreng, der går i skole på sit sidste år. Måske er han en smule nervøs anlagt. Det ses ved, at han ikke tør sige, at læreren kommer med henblik på at få ham flyttet til realskolen. Ibsen havde sagt til Kristian, at han nok skulle snakke med hans forældre. Ibsen mener, han er den dygtigste elev han har haft, og at han derfor også har evner, der kan give ham mange muligheder i fremtiden. Forældrene der i mod er mere skeptiske omkring at sende Kristian i realskolen. De ved begge, at han er en dygtig dreng, men har til gengæld en forestilling om hvordan fremtiden skal se ud. I denne forestilling indgår realskolen ikke. Moderen siger bl.a. (linje 65): ”Han er jo konfirmeret, og han skal ud og tjene hos Lars Peters. Vi skal jo have bygget, så der kan blive noget mere til ham at overtage.” De har altså tænkt, at Kristian først og fremmest, efter at have afsluttet skolen, skal ud og tjene til en tilbygning, som han oven i købet selv skal overtage senere. Hverken moderen eller faderen er modtagelig over for nye forslag, men reagerer med et ”hm”. De er ikke opmærksomme på Kristians muligheder eller interesser. Kristians far er både stolt og usikker over Kristians faglige kompetencer, men kan ikke forstå meningen med at fortsætte i skole.
Det er gratis at oprette en konto