I denne artikel har jeg valgt at analysere og fortolke Mette Moestrups digt ”Landsby” fra digtsamlingen ”Kingsize” (2006) med særligt henblik på hendes ordvalg og stil, og derefter perspektivere den til Knud Sørensens digt ”Landsby” fra digtsamlingen ”Hvad skal vi med solnedgangen?” (1987). Mette Moestrup er en dansk digter fra før 1969.
”Landsby” af Mette Moestrup består kun af én lang strofe med korte vers, og har hverken kommaer, punktummer eller store bokstaver – digtet er af moderne form, da den er skrevet i fri form. Digtet er episk, da det fortæller om handling frem for følelser og stemninger. Fortælleren i digtet er eksplicit, da det er en synlig ”jeg-fortæller” (1. Person). Dette kan ses i linje 31-35:
”hvor kom jeg fra
nå ja
jeg kom jo fra
den landsby som
jeg kommer fra”.
Digtet er skrevet i nutid. Der står ikke hvornår digtet er fra, men der er en masse punkter i teksten, som beskriver tidspunktet, fx linje 23-27:
”kirkeklokken (tidlig romansk)
kimer for en brud en død
landsbyskønhed af hvis hånd
en mekanisk lifesize ’negerdukke’
spiser mønter i missionshuset (opført i 1897)”
Der er i de fem linjer, flere indicier på hvilken tid, digtet stammer fra. Fx bruger digteren det engelske ord ”lifesize”, i stedet for at bruge et dansk synonym. Digteren forventer altså, at læseren kan forstå det engelske ord. Det fortæller os, at det, på dette tidspunkt, er normalt at kunne engelsk. Missionshuset, som handlingen i linjerne foregår i, blev opført i 1897, så det er altså efter dette. Vi har fået oplyst, at forfatteren Mette Moestrup døde i 1969. Senere i teksten (linje 42) står der:
Det er gratis at oprette en konto