H.C Andersens ’’Jylland mellem tvende have’’ og Knud Sørensens ’’Tilbageblik om en del årtier’’, er digte fra to vigtige tidsperioder. Andersens digt fra romantikken, hvor naturen var guddommelig, og Sørensens digt fra postmodernismen, hvor man fokuserede på alt det ødelagte i verden. Begge tekster tager udgangspunkt i naturen, og menneskets forhold til den, men på to forskellige måder.
’’Jylland mellem tvende have’’ blev første gang trykt i 1860. Det er et lyrisk digt, som kan synges. Det har A-B-A-B-C-C rim. Digtet er skrevet på en af Andersens rejser, hvor han har rejst med tog, og man kan forestille sig, at han har siddet i toget og kigget ud over landskabet, og langsomt har skrevet dette ned, nærmest som en rejse gennem naturen. Naturen var noget Andersen generelt set var meget glad for, hvilket også kommer til udtryk i dette digt, allerede helt i starten hvor ord som; naturens pragt, ørkenen og heden er nævnt, ved man at Andersen har et godt forhold til naturen. Også i anden strofe, og starten af 3 strofe, beskriver Andersen, hvor skøn naturen er; i anden strofe ’’vildt i vest med klittag sandet, løfter sig i bjergets sted. Østersø og Nordhavs vand, favnes over Skagens sand’’ og i 3 strofe ’’Heden ja, man tror det næppe, men kom selv, besé den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomstre myldre milevidt’’.
Det er gratis at oprette en konto