I novellen ”observatøren” beskrives en almindelig episode, i et parcelhuskvarter, og historien strækker sig ikke over mere end et par timer en eftermiddag i weekenden. ”Det er jo weekend, som de kalder det” (s.1, l.20). Novellen starter ud i in-medias-res og vi kommer direkte ind i en samtale imellem de to hovedpersoner i teksten. (»Selvfølgelig kan man byde dem med,«) (s.1, l,1)
Det formodentlig ældre ægtepar Harald og Else-Marie er i færd med at planlægge Else-Maries fødselsdag, og imens hun står og observerer de ny tilflyttede genboer, er Harald i gang med at rense sin tilstoppede pibe. Else-Marie vil invitere naboerne til kaffe på hendes fødselsdag, og er i gang med at få overtalt Harald til at gøre det ved en mundtlig invitation. Else-Marie er tydeligvis meget interesseret i hvad hendes naboer laver, og det er vigtigt for hende, at have et indblik i deres privatliv.
Hun er ivrig efter, at Harald skal gå over til naboerne, næst naboerne og genboerne med en invitation, hvor Harald derimod virker knap så ivrig, og ignorerer Else-Marie i hele det første afsnit, i håb om at slippe for det. ”Harald gør, hvad han kan for ikke at have hørt hende” (s. 1, l. 4) og igen ” Han lader stadig som om han ikke hører noget. Han rejser sig og går ud i baggangen efter 15 sin værktøjskasse. Der må være et stykke ståltråd, der er tyndt nok. Eller et vridbor. Det tager lidt tid” (s.1, l, 14-15)
Det er gratis at oprette en konto