Forældre er noget vi alle har tilfælles. Alle har et par, om det så er de bekymrende, de overbeskyttende, de kærlige, de ligeglade, de stolte. Ligemeget hvad så er de en del af vores hverdag, og de har været med til at gøre os til dem vi er i dag. Men vores forhold til dem ændrer sig med alderen. Som små ser vi op til vores forældre, vi betragter dem som nærmest guder, alle de regler de har og alt det de siger, er rigtigt. Vi ved at vores forældre vil gøre alt for os, og derfor føler vi os umulige, de har holdt os i deres varme hænder lige siden vi blev født. Det føles trygt og rart. Som små er vi helt og komplet afhængige af vores forældre. Hvor de går, vil vi gå, og det de siger, siger vi.Vi er børn, som snart skal ud i livet og opleve en masse ting, så vi gør vores forældre efter med alt, da vi ikke ved bedre selv... endnu. Som teenagere ændre vi forholdet til vores forældre rigtig meget. Vi begynder at vokse dem over hovedet, og vi får vores egne meninger. Nu er de bare dumme, de ved intet og irriterende. Kun til besvær. vi begynder og rulle med øjnene lige i hovedet på dem somom de var nogle komplet fremmede mennesker. Som teenagere dannes en gråzone i forholdet til forældrene. Jeg ved desværre hvad jeg snakker om. I det meste af tiden var mine forældre bare til besvær, og jeg rullede med øjnene hele tiden. Men hver gang den værste satan kommer op i mig, får jeg en slags mærkelig oplevelse. Jeg kan stå og sige de værste ting til mine forældre, mens den rigtig jeg inde i mig selv, som elsker sine forældre, kan stå og sige'Jeg mener det ikke! Undskyld!', men den onde mig er bare døv, vreden i mig er ligeglad og egoistisk, den får mig bare til at sige de værste ting. Som teenager prøver forældrene desperat at vise en den rigtige vej, og de gør et godt job. De holder ud, selvom man forbander dem langt væk, fordi de mener de skal bestemme over hvilken musik vi hører, hvilket tøj vi går i, og hvilke personer vi er venner med. Eftersom vi bliver ældre, vil vi også ha herredømmet over hvilke tøj og sko vi vil gå i. Alt hvad der minder om det vores forældre går i, tager vi afstand til, som om det var giftigt. Vi vil følge den moderne modestrøm, og gå i alt det vores veninder og venner går i. Samme tid er vi også bange for at blive mobbet, for at gå i det forkerte tøj. Unge i dag kan være utrolig grove på det punkt. Står der ikke de rigtige sammensatte bogstaver i nakken på vores tøj, bliver vi straks diskrimineret, svinet til, og mobbet. Vores forældre brokker sig gang på gang, over at skulle betale 1000 kr. For et par bukser, i stedet for at tage i føtex, og købe et par til højst 100 kr. Stykket. Men hvad de ikke ved, er at der et eller andet sted også hører en 'utrykhed' bag det, at købe det rigtige tøj, for tænk nu hvis man købte det forkerte, og blev en outsider i skolen, eller klubben. På et tidspunkt må ens forældre indse den utrykhed der er, i at købe tøj de forkerte steder. Musik er også en stor del af vores liv. Du ser næsten aldrig unge uden en form for højtalere i ørene. Vores forældre sender os altid en bekymret tanke om, at bare hun nu husker og skrue ned når hun eller han går over fodgængerfeltet på vejen, tænk nu hvis en bil dytter af hende, og hun ikke
Det er gratis at oprette en konto