Undersøgelse af salts giftighed for karsefrø

Formål:At finde ud af hvordan salt påvirker vækst på karsefrø.

Hypotese:Jo flere dråber af det stof med saltindhold, jo mindre vil karsefrøene vokse. Den skål med den største dosis af salt, 22 dråber, dør.

Materialer:Karsefrø, vejeskål, petriskål, demineraliseret vand, pipetter, vandfast tusch, tandstikker, saks, filterpapir/køkkenrulle, lineal, teststof natriumchlorid 10%Metode: 25 karsefrø i hver skål. Put vand i. Derefter forskellige antal dråber salt i hver skål. Lad det stå i mørke. Derefter udregn gennemsnit på længde og antal karsespirer i hver skål. Sammenlign.

Fejlkilde: Tusch i skål 1 og 2

Teori: 1)Frøet var tørt. Da frøet var tørt kunne det ikke spire. Hvad kan vi konkludere af det? Frø har brug for vand for at spire. 2) Frøet kom i vand. Fik en ’frøkapsel’. Frøkapslen er frøets ’madpakke’. Den lille vandkapsel er lavet ved osmose. Frøet får næring fra kapslen.Når frøet er spiret er ’madpakken’ væk. Den er brugt til at spire karsen. Hvis nu vi ventede 3-4 dage mere, så ville karsen begynde at dø fordi der ikke var mere næring, fordi kassen var sat i mørke. Det går fint så længe der er en madpakke at leve af, men når den er væk, så har karsen brug for lys for at overleve igen. Planten har brug for fotosyntese for at overleve. Hvis der havde været lys havde bladene kunne lave fotosyntese.