a. Kviksøv er et tungmetal der bioakumulerer. Ved bioakumulation forstår man at et stof ophobes i levende celler, dvs. at man finder en højere koncentration af stoffet inde i cellerne end i deres omgivelser. Denne ophobning af stoffer der ikke hører til i cellen skyldes indlysende nok at cellen overhovedet ikke eller ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at udskille stofferne. Kviksølv er giftigt fordi det reagerer med thiolgrupper (-SH) i proteiner. Dette medfører ændringer i proteinernes struktur og inaktivering af enzymerne. Man siger at koncentration af et bioakkumulerende stof stiger med en faktor 10 for hvert led i fødekæde, hvilket kunne være en forklaring på at der ses en forskel på kviksølvkoncentrationen inden for samme art. Der kan godt være forskel på hvilken plads i fødekæden to fisk af samme art har hvis der er forskel i størrelsen på de to fisk. En lille fisk kan have en anden plads i fødekæden end en stor fisk, selvom de er af samme art. Derfor må der naturligvis også være forskel på koncentrationen af bioakumulerende stoffer i små og store fisk selvom de er inden for samme art.
b. Jeg tror at hovedforklaringen på forskellene i kviksølvkoncentration mellem de viste fiskearter skyldes fiskenes placering i fødekæden (hvor mange led der er inden dem i fødekæden), eksempelvis ses den højeste koncentration hos sildehajen. Derudover kan der være forskel på hvor effektive de forskellige arter er til at udskille kviksølv.
Det er gratis at oprette en konto