Han klatrede op ad skråningen, med hænderne mod sneen og ansigtet vendt nedad. Han fældede en tåre. Tåren landede i sneen og der kom et lille hul i sneen. Smerten i armen gjorde forfærdeligt ondt, han prøvede at lade være med at støtte på højre arm, men hvis ikke han gjorde det, ville han ikke kunne komme op ad skråningen. Der var så glat. Jeg må skynde mig, ellers kommer de tænkte han. Han kom op ad skråningen og skyndte sig at gå videre. jeg skal bare væk, hvad vil der ikke ske, hvis nu de fik fat på mig.? Han skyndte sig videre.
Angsten steg inde i ham vær gang han kunne høre en bil komme kørende langs landevejen. Han var bange.. Han var kold.. Han var paranoid. Hvorfor mig? Hvorfor lige mig? Jeg skulle jo bare ned og købe mælk, og så sker dette? Han gik med sine trætte fødder og frøs. Han gik ved siden af en mark. Marker.. Marker er så smukke om sommeren. Gule, store og friske. Det minder mig og min kæreste. Hendes gule, lange, store og friske hår jeg elsker at lege med det, sno det om mine fingre, og dufte til det, lidt ligesom når hun leger med mine nakkehår og kalder mig superman på grund af mine blå øjne og sorte krøllede hår. Jeg savner hende. Hvad mon hun ikke tænker? Hun ved jo ikke, hvor jeg er. Hun må være nervøs. Han fortsatte.
Det er gratis at oprette en konto