Denne bog handler om en gruppe studenter fra Metropolitanskolen, som mødes til deres 25 år jubilæum. De mindes ved deres hårde gymnasietid. Man får deres skolehistorie, lige fra første mellem – hvor de også blev kaldt sutterne. Man følger denne række drenge, som bliver tæsket af lærerne, og man følger deres udvikling og sammenhold i klassen. Studenterne hader deres latin lærer, lektor Blomme. Han har en vane, som går ud på at spise maltbolsjer, denne vane ender med at være årsag til hans død. Man kom frem til, at et af maltbolsjerne var forgiftet, og det var en af eleverne, men hvem?
Synsvinkel
Vi møder en alvidende 3. personsfortæller og en personbundet. Fortælleren kender til klassens frygt og følelser og tanker f.eks. ved han, at matematik timen er dagens farligste afsnit. F.eks.: (s. 61 midterst) ”Matematiktimen, det er dagens farligste afsnit. Når den er overstået, kan man ånde lettet. Der kan godt nok komme mange ubehageligheder endnu, men det er småting mod den angst og skræk, som nu skal genleves.” Denne episode viser, at fortælleren er alvidende, da det fortæller, hvad eleverne mener om matematiktimerne.
Vi møder også en personbundet fortæller, fortælleren er personbundet til flere af personerne i bogen, da fortælleren kender til følelser og tanker. F.eks.: (s. 147) ”Han følte sig ilde til mode i de første dage efter lektor Blommes død.” (s. 148) ”Han følte ikke, at han har slået et menneske ihjel. En lærer er ikke som et menneske, der spiser og sover og har familie og privatliv. En lærer er et begreb.” Et andet eksempel på, at fortælleren er alvidende, kan være: (s. 70 nederst) ”Man har så megen tid for sig. Der er ingen grænser form hvad man kan nå. Og Teodor Amsted kan ikke vide, at han aldrig skal rejse længere end til Nordsjælland.”
Det er gratis at oprette en konto