1 / 6 sider - klik for at bladre

Hans Scherfig: 'Det forsømte forår', roman analyse

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Hans Scherfig: 'Det forsømte forår', roman analyse er en dansk-opgave fra 2008 til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 6 sider (3.236 ord, ca. 14 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave indeholder et referat og en analyse af Hans Scherfigs roman 'Det forsømte forår'. Den fokuserer på synsvinkel, personkarakteristik af Hans Thorsen og Jørgen Hurricane, samt centrale temaer som skolen, opdragelse og pædagogik. Opgaven diskuterer også romanens budskab og perspektiverer til nutidige problemstillinger.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret roman analyse af 'Det forsømte forår' med fokus på temaer, personkarakteristik og budskab. Giver god indsigt i værket.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • det forsømte forår
  • gymnasietid
  • hans scherfig
  • klassesamfund
  • lektor blomme
  • metropolitanskolen
  • opdragelse
  • pædagogik
  • roman analyse
  • venskab

Denne bog handler om en gruppe studenter fra Metropolitanskolen, som mødes til deres 25 år jubilæum. De mindes ved deres hårde gymnasietid. Man får deres skolehistorie, lige fra første mellem – hvor de også blev kaldt sutterne. Man følger denne række drenge, som bliver tæsket af lærerne, og man følger deres udvikling og sammenhold i klassen. Studenterne hader deres latin lærer, lektor Blomme. Han har en vane, som går ud på at spise maltbolsjer, denne vane ender med at være årsag til hans død. Man kom frem til, at et af maltbolsjerne var forgiftet, og det var en af eleverne, men hvem?

Synsvinkel

Vi møder en alvidende 3. personsfortæller og en personbundet. Fortælleren kender til klassens frygt og følelser og tanker f.eks. ved han, at matematik timen er dagens farligste afsnit. F.eks.: (s. 61 midterst) ”Matematiktimen, det er dagens farligste afsnit. Når den er overstået, kan man ånde lettet. Der kan godt nok komme mange ubehageligheder endnu, men det er småting mod den angst og skræk, som nu skal genleves.” Denne episode viser, at fortælleren er alvidende, da det fortæller, hvad eleverne mener om matematiktimerne.

Vi møder også en personbundet fortæller, fortælleren er personbundet til flere af personerne i bogen, da fortælleren kender til følelser og tanker. F.eks.: (s. 147) ”Han følte sig ilde til mode i de første dage efter lektor Blommes død.” (s. 148) ”Han følte ikke, at han har slået et menneske ihjel. En lærer er ikke som et menneske, der spiser og sover og har familie og privatliv. En lærer er et begreb.” Et andet eksempel på, at fortælleren er alvidende, kan være: (s. 70 nederst) ”Man har så megen tid for sig. Der er ingen grænser form hvad man kan nå. Og Teodor Amsted kan ikke vide, at han aldrig skal rejse længere end til Nordsjælland.”

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver