Findes vi mennesker kun i to udgaver? Kan man kun være enten god eller ond? Findes der ikke nogen mellemting? Hvis vi nu antager at der kun findes to slags mennesker, er man så født med disse egenskaber, er de tillærte eller hvad og hvem påvirker vores personlighed? Og kan man omvendes fra god til ond, eller fra ond til god? Disse spørgsmål er nogle der er værd at overveje. Hvordan definerer man et godt eller et ondt menneske? Er det gode menneske et menneske, der udelukkende udfører gode gerninger, hjælper andre og aldrig falder i fristelsens hul?
Jeg mener at grænsen mellem god og ond, er en sløret grænse. Hvis man da overhovedet kan opdele mennesker i to lejre. Men jeg er overbevist om, at et godt menneske også udfører onde handlinger og omvendt.Et godt eksempel på det ville være, hvis vi forestiller os, en skoleårgang med ca. 60 elever. Vi skal nu opdele dem i to kasser – en med gode elever og en med onde. Vi beder klasselærerne om at hjælpe os. Jeg er sikker på at når det har fordelt de første 40 elever, begynder de at være i tvivl med resten. For Simone laver ikke lektier og hun har også en ret provokerende adfærd, men hun hjælper altid de svageste. Og Viktor har altid været en sød dreng, men efter sine forældre blev skilt er han blevet politianmeldt to gange. Jeg mener ikke mennesker kan opdeles groft i to ”afdelinger”. Men om man i mange tilfælde kan opdele vil jeg ikke afvise. Hvor tit oplever man ikke også, at de drenge der allerede i 3. klasse formår at gøre sig negativt bemærket, ikke også er de samme drenge der i 7. klasse begynder at ryge? Man kan tit se og mærke på folk, om de har gode eller dårlige intentioner, men ligefrem at sige de er enten onde eller gode er måske lidt for groft i rigtigt mange tilfælde.
Det er gratis at oprette en konto