Ozonlaget befinder sig højt over jorden, fra ca. 10 kilometer til 30 kilometers højde. Ozon dannes i atmosfæren ved lyspåvirkning, ved de såkaldte fotokemiske reaktioner. Ozonlaget består af mange O3 atomer som starter som et enkelt ilt molekyle (O2) og efter at blive spaltet af solens ultraviolette stråler (UV-stråler) bliver det til et O atom, som så blandes med andre O atomer, og får navnet O3.
Denne model viser at solens ultraviolette stråler kan absorberes af oxygenmolekyler, som bliver til individuelle partikler, som kan slutte sig til oxygenmolekyler og danne ozon, som består af tre oxygenatomer.Modellen viser også den modsatte proces, hvor solens ultraviolette stråler kan absorberes af ozonmolekyler med det resultat at der dannes oxygen. Disse processer er normalt i balance så dannelse af ozon og destruktion af ozon er lige store. Kun ultraviolette stråler, der ikke har ramt et oxygen- eller ozonmolekyle, når Jordens overflade.
Ozonlaget har den egenskab, at det beskytter mod solens ultraviolette stråler. Det vil sige at jo tykkere ozonlaget er, jo mindre ultraviolet stråling når ned til jorden. Vi skal bruge ozonlaget til at beskytte os mod solens farlige UV-stråler. Det der ville ske hvis vi ikke havde ozonlaget, ville menneskene få sygdomme f.eks. hudkræft, øjenskader og svækkelse af immunforsvaret. En anden effekt som UV-stråling har er nedsat plante vækst og nedsat dyreliv.
Det er gratis at oprette en konto