Han stillede sig op på samlingen af kasser, der stod og ventede på ham. Han så ud over alle de mennesker, der bare ventede på at høre hans ord. Han så frygt i deres øjne. Han tog en dyb indånding, og sagde de ord som snart skulle ændre de 157 fabriks arbejderes hverdag.
- Der er ikke mere arbejde for jer at gøre her.
Hans ord bragte en øredøvende stilhed mellem de 157 nu arbejdsløse fabriksarbejdere. Det kom ikke som nogen stor overraskelse for de mange mennesker. De viste godt at deres direktør havde større planer end bare at eje en gammel fabrik. Men hans ord ramte dem hårdt alligevel.
- Jeg har solgt fabrikken.
En lav hvisken spredte sig mellem, de nu temmelig ophidsede fabriksarbejdere.
- Jeg har talt med jeres fagforening, og vi er kommet frem til en overenskomst. I får en procentdel af hvad jeg får for fabrikken, til gengæld for øjeblikkelig opsigelse.
Den lave hvisken steg til en råben, der rungede i den stor makinhal.
Hr. Ferdinand mærkede deres vrede og forvirring, og steg ned af kasserne. De knagede under hans sorte sko, der skinnede i refleksionen af de kæmpe store neon lamper over ham. Han blev buhet ud, men det rørte ham ikke. Han satte sig ind i hans kulsorte bil og læende sig frem for at hviske noget til hans betroede chauffør.
Det er gratis at oprette en konto