Værket er en novelle ved navn ”noget finder sted” som er skrevet af Jørgen Nielsen i 1944. Novellens historie omhandler Mary, allerede i starten bliver der lagt op til slutningen. Marys planer om at drukne sig selv blev tidligt offentliggjort, tanken om at skulle drukne sig selv var besynderlig. Der var allerede et kendskab til begrebet, men ingen dybere tanker var gjort. Selvmord var dengang et tabu, tanken om selvmord var unormal og ualmindelig. I hele novellens forløb er der fokus på Marys forhold til Einer og resten af byen, men fruen i novellen påvirker også Marys selvværd. Mary som allerede er forlegen og tilbageholdene bliver hundset rundt med af fruen, hun er aldrig tilfreds med Marys arbejde. Fruen beskrives som sur, snærende og kommanderende. Hun udnytter Marys svage personlighed til hendes fordel.
Mary er bevidst om folks holdninger og mening om hende, hun påvirkes af andres syn på hende. Hun er meget stille og tilbageholdende og hendes svage personlighed gør hende letpåvirkelig. Mary er en meget ung kvinde som ikke er klar til at være mor, hun var ikke stolt af hendes graviditet. Mary er en person som ikke meget livglæde eller livslyst har, hun føler sig ligegyldig og død indeni ”Og dog var det maaske ikke ret meget af hende, der endnu levede.” (S. 1 L. 23). Byen som Mary bor i spiller en betydningsfuld rolle, da en stor del af hendes valg påvirkes af byen. ”Alt hendes Væsen, alle hendes Tanker var én eneste forblindet Flugt bort fra dette at vække Opsigt, at blive til Skam; hun så ikke andet” Her ser vi hvor stor en betydning folks mening har for Mary og skammen over graviditeten har stor betydning. Marys personlighed kan forklares med Freuds teori om psykoanalyse, for Marys overjeg/superego har stor betydning for hendes handlinger og tanker. ”Hun sagde ham ikke imod, hun bebrejdede ham intet. Hun var saa haabløst ulykkelig, at hun bare sagde Ja og ellers tav.” (S. 3 L. 25). Her ser vi et eksempel på, hvordan Marys overjeg begrænser hende og gør det svært for hende at træde ind og komme med sin holdning. Hun er med høj sandsynlighed vokset op med nogle regler og normer, som har lært hende at holde igen overfor folk med højere status end hende selv. Såsom fruen som er ældre, eller Einer som er manden i forholdet. ”Og derfor blev Byen ved at leve paa den ældgamle Tro, at man er selv bedre end dem, det gaar galt. Og at man selv kan bestemme, om det skal gaa en galt eller ikke” (S. 6 L.9). Marys overjeg har gjort hende meget påpasselig, det har begrænset hendes handlinger. Hun har derfor gjort det som er blevet sagt af fruen og af Einer. Byens normer om at være på en specifik måde passer ikke til Marys personlighed, der menes, at man selv er herre over det som er sket for én. Og når Mary bliver gravid, så kan hun ikke længere tage alt det pres fra folk omkring sig. Hun vælger derfor at tage sit eget liv, da hun på grund af sit overjeg indser, at hun ikke længere kan leve efter de regler og normer som er blevet skabt omkring hende.
Det er gratis at oprette en konto